Haarder lover millioner, hvis KL og DLF åbner skolen for musikpædagoger

Mere konkret er det en ekstra ugentlig undervisningslektion i de praktisk-musiske fag oven i de 14 timer til andre fag, regeringen tidligere har bevilget, Bertel Haarder nu stiller folkeskolen i udsigt. Men altså kun, hvis overenskomstparterne vil gøre noget ved barrierer, der efter hans opfattelse forhindrer, at mennesker med en uddannelse inden for disse områder kan undervise i folkeskolen.

"Jeg tror, jeg vil sige til KL og DLF, at jeg lægger 50 millioner på bordet, som de kun får, hvis de fjerner diskriminationen mod lærere med anderledes uddannelse", lød det, da Bertel Haarder forleden var vært for et såkaldt Mini-sorømøde om de praktisk-musiske fag. Han tilføjede dog, at det ikke er noget, han har talt med finansministeren om endnu.

Christiansborg-logik

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, lader sig dog ikke umiddelbart lokke af timer eller millioner:

"For det første gælder den der Christianborg-logik slet ikke i virkeligheden. Der er stadig flere kommuner, hvor eleverne kun får minimumstimetallet - de har mistet timer i nogle fag for at finansiere det øgede timetal i andre fag. Så timetallet er ikke gået op - nogle steder tværtimod", påpeger Anders Bondo.

"Og for det andet ved jeg ikke, hvilke mure, det er, Bertel Haarder taler om. Hvis en kommune ikke kan skaffe lærere og får en ansøgning fra en velkvalificeret musikpædagog, der gerne vil undervise i musik, så er der intet til hinder for, at kommunen ansætter vedkommende".

Læreroverenskomsten rummer dog kun faste anciennitetslønstigninger til lærere med en folkeskolelæreruddannelse. Måske er det dér, Haarder ser en barriere?

"Vi rejste jo et overenskomstkrav om et centralt aftalt lønforløb for alle lærere. Men det ville KL ikke være med til. Og det skyldes jo, at kvalifikationerne er forskellige fra person til person, og vi kan ikke lave en overenskomst specielt for folk med alle mulige forskellige uddannelser - derfor er det sådan, at man vurderer lokalt ud fra individuelle hensyn", siger Anders Bondo.

Han understreger samtidig, at Folketinget har vedtaget, at det er læreruddannelsen, der kvalificerer til at undervise i folkeskolen.

"Undersøgelser viser, at næstefter forældrenes opbakning til børnenes skolegang er det lærerens fagdidaktiske kompetencer, der er vigtigst for elevernes udbytte af undervisningen. Så når man har været nødt til at ansætte en lærer med en anden baggrund, er det vigtigt, at man sikrer, at vedkommende har den nødvednige fagdidkatiske kompetence og eventuelt får noget yderligere uddannelse".