Den nye bekendtgørelse og forslaget til en tilhørende vejledning siger, at elever i almindelige folkeskoleklasser, som har behov for særlig støtte, ikke må gå glip af den almindelige undervisning. Det forklarede pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet Lis Pøhler konsekvensen af til folkeskolen.dk i september. Et læsekursus for elever med særlige behov, kan kun foregå samtidig med et læsekursus for alle elever.
Men undervisningsminister Bertel Haarder (V) præciserer nu, at hensigten med bekendtgørelsen har været at sikre, at elever ikke går glip af den fælles klasseundervisning.
"Der er intet til hinder for, at en elev får specialundervisning,
herunder deltager i læsekurser, i de timer, hvor klassen ikke modtager fælles klasseundervisning, men hvor de andre elever arbejder med individuelt tilrettelagte opgaver," skriver han i et svar til Uddannelsesudvalget.
"Efter min opfattelse er det dybt bekymrende, at en elev, der eksempelvis har behov for specialundervisning i faget dansk, bliver taget ud af eksempelvis matematiktimerne i den almindelige klasse, således at eleven går glip af klassens undervisning i dette fag. Det er det, vi vil undgå ved bestemmelsen," forklarer han.
Skolelederen kan beslutte et særligt forløb
Ifølge bekendtgørelsen kan skolelederen i samråd med forældrene beslutte, at eleven skal have et særligt tilrettelagt forløb, mens resten af klassen har det pågældende fag. Men dette er kun en mulighed, når alle andre muligheder med undervisningsdifferentiering, holddannelse, støtte i klassen, specialpædagogisk bistand efter skoletid og rådgivning og vejledning af elevens lærere er prøvet. Vejledningen til bekendtgørelsen nævner intet om denne mulighed, men undervisningsministeren understreger nu, at den eksisterer:
"Hvis skolens leder vurderer, at en elev, der har bevaret tilhørsforholdet til den almindelige klasse, ikke får tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens almindelige undervisning i et eller flere fag, kan den særligt tilrettelagte
undervisning i det pågældende fag foregå parallelt med klassens undervisning. Beslutning herom træffes af skolens leder efter samråd med forældrene".
Haarder: Læsekurser er helt i orden
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.