Haarder foreslår øveskoler til læreruddannelsen

Den finske læreruddannelse har på trods af, at den er akademisk, en langt stærkere praksisorintering end den danske, og det skyldes i høj grad, at uddannelsen har faste øveskoler tilknyttet. I notetet 'Hvordan sikres sammenhængen mellem forskning, uddannelse og undervisning i grundskolens fag' konkluderer Ph.d. Frans Ørsted Andersen, der forsker i pædagogig, læring og filosofi på DPU, at:

"inden for rammerne af både den nye danske læreruddannelse (2012) og den nye danske skolereform (2013) vil være muligt at udvikle forsøg med den finske øveskolemodel her i landet. Det kan f.eks. ske ved at eksperimentere med at knytte få, særligt udvalgte skoler tæt til læreruddannelsen".

Det har fået tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) til at opfordre uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) til at åbne for sådanne forsøg med folkeskoler, såkaldte øvekoler, knyttet til læreruddannelsesstederne.

Finske øveskoler har allerede forskende lærere

Men uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen mener, at indførelsen af professionrettede kompetecemål og -prøver i den nye læreruddannelse allerede i højere grad end tidligere sætter fokus på at udvikle de studeredes praksisrettede kompetencer.

Coaching på øvelsesskolen

"Min vurdering er, at tankegangen bag den finske model med 'øveskoler' er tæt beslægtet med vores ambition om øget praksisretning af læreruddannelsen".

Hun peger desuden på, at lærerne på de finske øveskoler er universitetsansatte undervisere på læreruddannelsen og forskere, samtidig med at de selv er folkeskolelærere.

"Vi har ikke den samme form for personsammenfald herhjemme, men ambitionen om udveksling og tilbageløb af praksisviden til læreruddannelsen - og om læreren som udvikler og fornyer af egen praksis - er den samme".

Hun nævner en række tiltag, der er sat i gang i Danmark, for at koble læreruddannelsen tættere til folkeskolen.

"Ministeriet vil i den løbende dialog med professionshøjskolerne danne sig et overblik over de igangværende decentrale initiativer, før der åbnes op for eventuelle centralt initierede initiativer. Eventuelle nye tiltag à la den finske øvelsesskolemodel vil da også forudsætte en nærmere drøftelse mellem de centrale parter i og omkring folkeskolen og læreruddannelsen, herunder KL, professionshøjskolerne og Undervisningsministeriet".

Opdateret kl. 13.24: Formanden for Lærerstuderendes Landskreds Bob Bohlbro er enig i, at der skal mere praksiskobling i læreruddannelsen og et tættere samspil mellem skoler og uddannelse:

"Øveskoler er jo heller ikke noget nyt fænomen i DK, nærmere et gammelt. Men den finske ide skal tilpasses den danske læreruddannelse, og her er det vigtigt at skele i mellem faget praktik, og praksiskobling i undervisningsfagene. Praktikken skal i høj grad udvikle vores 'lærerrolle'og lærerkompetencerne, mens praksiskoblingen i højere grad skal give os muligheden for at fordybe os i enkelte teorier eller ny forskning. Praksiskoblingen har altså et mål, som er langt større end den enkelte studerende - her lærer den enkelte lærer og eleverne også noget nyt. I faget praktik er det vigtigt at vi fordeler studerende ud på mange praktikskoler i hele landet, men praksiskoblingen i fagene kan sagtens tænkes mere ind som de finske 'øveskoler'. Eksempelvis kan en læreruddannelse have øveskoler knyttet til nogle faste fag, og på den måde kan hver læreruddannelse have tre-fire øveskoler hvor undervisere fra læreruddannelsen og lærere i skolerne har et langt tættere samarbejde om de enkelte fag. Mulighederne ligger her i dag - DLF og læreruddannelserne skal bare finde den rette model i et samarbejde. Vi bidrager også gerne", siger han i en kommentar.