"Obligatoriske afgangsprøver er vigtige for at sikre, at alle elever - når de forlader folkeskolen - har opnået tilstrækkelige kundskaber til at kunne starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringens mål er, at 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse", siger Bertel Haarder i en pressemeddelelse om forliget.
Forligspartierne er enige om, at folkeskoleloven ændres, så det præciseres, at den løbende evaluering i folkeskolen skal inddrage de bindende trin- og slutmål for fagene. Der indføres ti obligatoriske it-baserede test i løbet af skoletiden. Det bliver obligatorisk at gå til syv afgangsprøver - fem afgangsprøver skal tages af alle elever, mens det afgøres ved lodtrækning, hvilke to yderligere fag, den enkelte klasse skal op i. Dermed er grunden lagt til en stærkere evalueringskultur i folkeskolen, mener undervisningsministeren.
"Via blandt andet test kan både lærere, elever og forældre langt bedre følge med i, hvor langt eleverne er nået, og på den baggrund kan læreren målrette sin undervisning til glæde for den enkelte elev. Nu bliver det lettere at finde frem til og dokumentere god praksis, så vi kan forbedre skolen ved at fremhæve og rose det gode i stedet for at fortsætte med at sprede mismod over de middelmådige resultater", siger undervisningsministeren.
Haarder: Flere vil få en uddannelse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.