Haarder erkender at nye tiltag stresser lærerne

Det var SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge, der i dag gjorde ministeren opmærksom på, at der flere steder i landet er kvalitetsrapporter og undersøgelser fra Danmarks Lærerforenings kredse, der fortæller, at folkeskolelærerne er stressede, udbrændte og pressede af dårligt arbejdsmiljø.

Ministeren understregede, at lærerne har krav på et ordentligt arbejdsmiljø. Han pegede på de tre årsager, som han mener ligger til grund for lærernes stress.

"Det, der giver mest stress, er selvfølgelig forandring. Vi politikere har det jo med at skabe forandringer, og det må vi respektere, at der er nogle, der føler som en byrde i deres hverdag. Der har været kritik af, at de nye tiltag i folkeskoleloven har givet unødigt bureaukrati, stjæler tid fra undervisning og skaber stress. Derfor har vi nedsat et udvalg, der skal fjerne unødvendigt bureaukrati".

Bertel Haarder pegede desuden på vigtigheden af en god læreruddannelse.

"Jeg læste et interview med en ung 27-årig lærer, som var glad for sit arbejde. Men han var dybt stresset af, at han ikke følte sig kvalificeret til at undervise i de fag, han var blevet sat til. Så det med at sikre, at alle lærer har en kvalificeret baggrund for at undervise, det er jeg sikker på er en vigtig kilde til både professionel stolthed og mindre stress".

Og som det tredje pegede ministeren på besværlige børn og forældre.

"Jeg ved ikke, om børnene er blevet vanskeligere - det tror jeg. Men en ting er jeg sikker på, og det er, at forældrene er blevet vanskeligere. Og det kan give stress og berøve lærerne arbejdsglæden".

DLF må lave landsdækkende oversigt

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini spurgte, om ministeren ville sørge for, at kvalitetsrapporterne bliver screenet på tværs af kommuner, så man fx kan se, om problemerne med stressede lærere er landsdækkende. Men det mente ministeren ikke er en statslig opgave. Han pegede i stedet på Danmarks Lærerforening, som den rigtige til via kredsene at lave undersøgelser af lærernes psykiske arbejdsmiljø.

"Det er meget vigtigt, at problemerne kommer kommunalbestyrelsernes kendskab. Men hvis der er noget andet vi kan gøre for at belyse problemet er jeg da åben. Og mon ikke Danmarks Lærerforening kan gøre noget. De har jo en ret stor stab der kan løse opgaven, i modsætning til regeringen".

Christine Antorini pegede desuden på kaoset omkring de nye prøveformer som en stressfaktor og spurgte, om ministeren kunne garantere, at de samme fejl ikke sker igen.

"Jeg kan forsikre om, at der i år er en plan B. Hvis noget skulle gå galt, vil man kunne få opgaverne per fax eller mail. Så ingen elever skal gå fra skolen på prøvedagen med uforrettet sag i år. Det lover jeg".

Danmark skal blive bedre til at uddanne skoleledere

Pernille Viggsø Bagge fortalte ministeren, at noget at det lærerne selv peger på i undersøgelserne er problemer med børn med psykosociale problemer, rummelighed og endelig, at de mangler synlig pædagogisk ledelse.

Ministeren var enig i behovet for god pædagogisk ledelse i folkeskolen.

"Uklar og usikker ledelse kan være en stressfaktor. Vi har netop brug for pædagogiske ledelse, der støtter og vejleder. Tidligere var der et fortrolighedsforhold mellem lærer og leder, hvor det var helt normalt, at lederen overværede undervisningen i starten for at støtte og vejlede. Det er desværre forsvundet, fordi alle skal være lige fra dag et".

Bertel Haarder mener, at Danmark kan lære meget af andre landes arbejde med ledelse. Han henviste blandt andet til erfaringer fra New Zealand, hvor man skal være lederføl i to år, inden man kan få en lederstilling, og ledelsen har en konto med penge, som bruges til at give lærere ledelsesopgaver og dermed gradvist uddanne dem til ledere.

"I Danmark har man haft den opfattelse, at skal man ansætte en leder, så tager man en dygtig lærer. Det er ikke godt nok, der skal gode kurser til også".