Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haarder: En 12. plads i OECD er ikke godt nok

Selvom den nye OECD-undersøgelse Education at a Glance denne gang ikke er kritisk over for den danske folkeskoles resultater i forhold til udgifterne, så holder undervisningsminister Bertel Haarder fast i, at en 12. plads i matematik ikke er godt nok

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
15. september 2005, kl. 11:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten tirsdag udsendte ministeren en pressemeddelelse, der konkluderede, at Danmark lå i top med hensyn til folkeskoleudgifter og kun fik et middelmådigt resultat ud af det. Men som tidligere omtalt på folkeskolen.dk er der rent faktisk ros i rapporten til Danmark for en ensartet høj kvalitet i grundskolen, mens kritikken denne gang for at få for lidt ud af resurserne retter sig mod bl.a. USA. Bertel Haarder forklarer:

Undervisningsministeriets pressemeddelelse

"Jeg bruger de store internationale undersøgelser som pejlemærker for, hvordan vi klarer os i det danske uddannelsessystem, og hvor vi kan sætte ind og blive bedre. Tidligere har undersøgelser vist, at vi for eksempel ikke klarer os så godt med læsning og naturfag i folkeskolen, og i år viser Education at a Glance, at vi ligger på en 12. plads med hensyn til matematik. Selv om det er over gennemsnittet, så matcher denne placering - lige som vores placeringer i andre undersøgelser - ikke, at vi ligger på en top-fem med hensyn til udgifterne. Det får mig til at melde ud - i pressemeddelelsen bl.a. -, at vi på trods af vores store udgifter ikke er på det samme faglige niveau, som de lande, der klarer sig bedst i de internationale sammenligninger, og at der er behov for at styrke elevernes faglige færdigheder, hvis vi skal nå vores mål om at opbygge et af verdens bedste uddannelsessystemer".

Danmark ligger i den nye rapport på en femteplads, når det gælder udgifter til hele grundskoleforløbet. Men i ministeriets pressemeddelelse har man valgt kun at se på udgifterne til 1.-6. klasse. Det kalder konsulent i Danmarks Lærerforening Lars Blom Salmonsen useriøst, fordi det er ministeriet selv, der indberetter tallene og vælger at indberette identiske udgiftstal for 1.-6. klasse og 7.-10. klasse, selvom de ældste klasser har flere undervisningstimer end de yngste:

"Vi mener, at udgifterne er nogenlunde ens", siger specialkonsulent i ministeriet Ken Thomassen. "For til gengæld får de flere støttetimer i de yngste klasser".

"Det er selvfølgelig et valg, men der er også en vis usikkerhed forbundet med OECDs kumulative tal for de 6-15-årige".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haarder: En 12. plads i OECD er ikke godt nok

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS