Haarder: Der er ikke nedskæringer på uddannelsesområdet

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) var i går kaldt i samråd af Uddannelsesudvalget for at besvare en række spørgsmål om besparelser på uddannelsesinstitutionerne.

Professionshøjskolernes rektorforsamling lavede umiddelbart efter, at regeringen præsenterede sit finanslovsforslag i starten af måneden, en udregning, der viste, at de skal spare seks procent. Disse seks procent blev ministeren bedt om at verificere og forklare. Men ministeren mener ikke, at der er tale om besparelser, og han understregede gang på gang, at der er givet mere til områet, end der er taget.

"Jeg vil godt sige det her så tydeligt, at det ikke kan misforstås. Regeringen har ikke varselt voldsomme nedskæringer. Jeg er ikke enig i, at der automatisk er lighedstegn mellem flere penge og bedre kvalitet. Jeg satser skam fortsat på at udvikle professionsuddannelserne", lød det fra ministeren.

De seks procent, som professionshøjskolerne skal ud og finde i budgetterne falder i tre dele.

4,5 procent svarende til 166 millioner skyldes, at finanslovsforslaget fjerner 33 millioner kroner årligt til etablering og udvikling af de regionale videnscentre og 133 millioner kroner til kvalitetssikring og udvikling af uddannelsesområdet.

"De midler, vi her taler om, bortfalder ikke helt, de forbliver i sektoren. De bliver i stedet brugt til at medfinansiere en række nye initiativer, som vi sammen med Danske Regioner og KL indgik en trepartsaftale om med blandt andre LO og FTF", forklarede Bertel Haarder.

I trepartsforhandlingerne er der i 2008 sat 180 millioner kroner af til initiativer rettet mod videregående uddannelser, og de bliver blandt andet finansieret af de sparede penge på professionshøjskolerne.

"Jeg synes derfor ikke, at man kan sige, at vi 'fjerner institutionernes midler'. Det, der er tale om, er en omprioritering og målretning af midlerne", sagde ministeren.

0,5 procent i professionshøjskolernes regnestykke skyldes, at regeringen har reduceret undervisnings- og fællesudgiftstaxametrene på baggrund af en indkøbsaftale, som institutionerne kan spare penge på.

"Der er ikke tale om en besparelse, men en indkøbseffektivisering, som blev meldt ud allerede i august 2007. Og hvis skolerne udnytter de nye indkøbsaftaler fuldt ud, vil de faktisk spre flere penge end det, taksterne er nedsat med. Det vil altså sige, at skolerne reelt kan få flere midler til rådighed", forklarer ministeren.

1 procent er en reducering i alle taxametertilskud og rammebevillinger til uddannelsesinstitutionerne, som skal fungere som en opsparingsordning.

"Det vi lægger op til, er en obligatorisk opsparing og ikke en besparelse. Jeg vil godt påpege, at opsparingen ikke kun omfatter uddannelsesområdet, men hele det statslige område. Og midlerne tilbageføres til uddannelsesormådet i 2009 under hensyntagen til konjunktursituationen", forklarede ministeren.

Ministeren mener altså ikke, at der var grund til hverken institutionernes eller oppositionens frygt for dårligere lærer, pædagog eller gymnasieuddannelser.

"Der er gynger, og der er karuseller og et samlet plus, så jeg mener ikke, at de seks procent er et rimeligt billede. Jeg har tillid til, at skolerne bakker op om vores fælles uddannelsespolitiske målsætning om, at halvdelen af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse i 2015, og jeg er ikke bekymret for kvaliteten i uddannelserne"