Haarder: Aarhus Universitets læreruddannelse er ikke godkendt

Det fremgik af regeringsgrundlaget, at 'interessen for lærerfaget skal styrkes ved etablering af supplerende læreruddannelser'. Og i mandags besluttede regeringens koordinationsudvalg, at der skal ske udbud af supplerende læreruddannelser, herunder forskningbaserede læreruddannelser fra 2009. Det betyder dog ikke, som Aarhus Universitet i formiddag udlagde det, at deres ansøgning om en akademisk læreruddannelse er godkendt.

Tværtimod.

Universitetets ansøgning blev positivt akkrediteret, men Videnskabsministeriet har besluttet at stoppe godkendelsen.

Ifølge Bertel Haarder vil ingen supplerende uddannelser blive godkendt i år.

"Hvis de nye uddannelser skal blive en succes, er det nødvendigt, at det er velforberedt, og at det er velkendt for ansøgerne i god tid i forvejen", forklarer undervisninsminister Bertel Haarder til folkeskolen.dk.

Han understreger, at Aarhus Universitets planer ikke kan blive til noget, med mindre de får et samarbejde med en professionshøjskole op at stå.

"Aarhus Universitets ansøgning var efter min mening en hovsa-løsning. Ansøgningerne fra Syddansk og Århus Lærerseminarium er, som jeg ser det, langt mere spændende. Men det skal ikke komme Aarhus til skade. Der bliver lige muligheder for at søge, hvis man opfylder kravene om et samarbejde", siger han.

Nye krav til supplerende uddannelser

Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og Finansministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en række krav til de nye uddannelser.

Bertel Haarder har fire vigtige punkter, som han vil have opfyldt, for at en uddannelse kan godkendes.

"Det er afgørende for mig, at universiteterne får lov til at hjælpe med lærermanglen. Universiteterne skal også have lov til at hjælpe med at styrke det faglige indhold i læreruddannelse. Samtidig må praksisorienteringen og det didaktiske ikke blive svækket, og derfor skal der være et samarbejde med en professionshøjskole. Og endelig er det afgørende, at der bliver en vej fra læreruddannelsen til gymnasielæreruddannelse, så man med en læreruddannelse på to år kan blive gymnasielærer og med en akademisk bachelor på et år blive folkeskolelærer".

De rammer og krav, der bliver udarbejdet, vil ifølge ministeren blive forelagt partierne bag læreruddannelsesforliget, og han har stor tiltro til, at de vil være tilfredse.

Bertel Haarder understreger, at et samarbejde med universiteterne skal komme alle professionshøjskoler til gode.

"Det vil være helt urimeligt, hvis universiteterne ikke giver samme tilbud til alle professionshøjskoler. Det vil være direkte skadeligt. For det værste der kan ske er, hvis universiteternes engagement i læreruddannelsen fører til, at læreruddannelsen forsvinder fra de tyndtbefolkede områder, som ikke har universiteter", siger han.