Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Håndværksfag giver succes på skole i Grønland

En lille bygdeskole i Østgrønland skaber gode resultater trods svære forhold. En del af successen skyldes et stort fokus på de kreative fag. Her lærere børnene håndværk, som kan sikre dem en fremtid, selv hvis de ikke klarer sig i skolen.

I de praktiske fag arbejder børnene med logbøger, hvor de planlægger og beskriver deres arbejdsproces, og dokumenterer deres flotte resultater.

Foto: Helene Brochmann
Helene Brochmann
Start debatten
9. oktober 2012, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den lille bygdeskole i Kusuluk er den eneste i Grønland, der fører eleverne helt til afgangseksamen. Og med nogle af landets bedste resultater. Der er mange årsager til skolens succes, men en af dem er et stort fokus på håndarbejde og sløjd.

Lille skole skaber gode resultater trods svære odds

På det store COP15-klimatopmøde i december 2009 København var 6. klasse fra Kulusuk og deres lærer Anne-Mette Holm blandt de mange prominente deltagere fra hele verden. De var ikke tilfældigt udvalgt som repræsentanter fra Grønland - de blev inviteret fordi børnene havde lavet en "Noas kajak", hvor par af alle Grønlands pattedyr, en enkelt sneugle og en fanger var fremstillet i træ på en meget smuk og iøjnefaldende måde. Den havde de sendt til daværende klimaminister Connie Hedegaard for at minde hende om at tale Grønlands sag på topmødet, og det endte altså med, at de blev inviteret med på et arbejdende værksted på den grønlandske udstilling under topmødet.

Håndværket gør børnene mere selvhjulpne

Lærer Anne-Mette Holm lader børnene på skolen gennemgå længerevarende forløb i sløjd og håndarbejde. Her leder hun børnene frem til smukke og genuine produkter, som de kan vise frem og være stolte af, ligesom Noas kajak. På besøg i hjemmene ser man dem hænge fremme mange steder. Forløbene dokumenterer børnene selv i logbøger og resultaterne gemmes i deres portfolio.

"Der vil altid være nogle af eleverne, der aldrig får en uddannelse, og som formentlig vil leve hele deres liv i bygden. Men hvis de har lært at bruge nål og tråd, sav og ma-lerpensel, er det højst tænkeligt, at de ikke bare kan blive mere selvhjulpne i hverdagen, men også kan producere husflid til turisterne og dermed få en indtægt. Her kommer mange turister gennem Kulusuk hver sommer, så markedet er der", fotæller Anne-Mette Holm. Når man ser på de ting, børnene kan lave under Anne-Mettes vejledning, er det vitterlig også meget flot og salgbart. Originalt, helt børnenes eget og med tydelige rødder i inuitkulturen. Børnene kommer heller ikke sovende til deres fine resultater. Anne-Mette ved godt selv, at hun kan være skrap. "Hvis der er et barn, der sjusker og som jeg godt ved, kan yde noget bedre, siger jeg det. Så er det tegningen i skraldespanden og forfra! Børnene bliver selvfølgelig af og til sure, men de lærer altså den super tilfredsstillelse, det er, at alt bliver bedre, når man gør sig umage." Skoleleder Lars-Peter Sterling er heller ikke i tvivl om at denne erfaring smitter af på de andre fag. "Det er noget, der virker!", slår han fast.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Håndværksfag giver succes på skole i Grønland

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS