I august går de nye skolebestyrelser i gang med deres arbejde. I min tid som konsulent ved Fyns Amt var tiden op til og efter skolebestyrelsesvalgene en travl tid med arrangement af mange kurser i samarbejde med Skole og Samfund. Skolebestyrelserne skulle informeres og begejstres, så de opløftede og oplyste kunne få gejst til deres nye hverv.
Men mange skolebestyrelser føler ikke, at de får nogen reel medindflydelse. Skolelederne er ikke altid indstillet på at give dem plads til at fungere, og forældrenes interesse og opbakning er ringe.
Denne bog er ikke nogen reklametryksag, der vil begejstre forældre og skolebestyrelsesmedlemmer. Den indeholder en grundig og dybtgående information, den er saglig og tør, og alligevel må den være uundværlig for et nyvalgt skolebestyrelsesmedlem.
Forfatteren ved, hvad han taler om. Han informerer klart om skolebestyrelsens kompetenceområder. Umiddelbart ser det ud, som om skolebestyrelsen ikke har meget at skulle have sagt i forhold til kommunernes tunge økonomidrenge og skolernes ledere. Men i bogen åbnes der muligheder for indflydelse på meget væsentlige og aktuelle områder. Skolebestyrelsen har for eksempel mulighed for at påvirke organiseringen af undervisningen. Den har indflydelse på graden af og formen for undervisningsdifferentiering, specialpædagogisk bistand, individualisering og holddeling. Det vil være forskelligt fra skole til skole og fra egn til egn, hvad der er den bedste løsning, og her kan skolebestyrelsen få en central placering ved at skabe et godt, lokalt præget skolemiljø.
Den spiller også en central rolle ved udformning af skolens udviklingsplan, ved evaluering og ved udarbejdelse af værdiregelsæt og ordensregler. Forældresamarbejde vil også altid være en hjertesag for skolebestyrelser. Der skal laves principper for et velfungerende skole-hjem-samarbejde.
Og med stor balancekunst beskrives og eksemplificeres nøglebegrebet "et princip". Men hvad er "et princip" til forskel fra "en vision" eller "et mål"? Efter læsning af denne bog virker begrebet "princip" stadig noget vagt og luftigt, men forfatteren forklarer og eksemplificerer begrebet godt og illustrativt. Sidst i bogen er der et minileksikon, hvor en række centrale begreber i skolens arbejde er forklaret enkelt og præcist.
Mit hovedindtryk efter læsning af hele bogen er, at det kræver velformulerede, handlekraftige og veluddannede skolebestyrelsesmedlemmer, hvis de skal få indflydelse i en tid, hvor såvel obligatoriske nationale læringsmål og test som kontrakter mellem kommuner og skoleledere og andre regelstyringstiltag efterlader meget lidt plads. Men der mangler ikke centrale og vigtige opgaver, som skolebestyrelsen kan og skal tage sig af inden for sit kompetenceområde. Til den vanskelige opgave at få indflydelse via skolebestyrelsens arbejde er denne bog et glimrende redskab.
Håndbog for skolebestyrelsesmedlemmer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.