Tusinder af 9. klasse-elevers lange uvished om deres afgangseksamen til sommer ser ud til meget snart at kunne blive afløst af vished om, hvordan de efter mange ugers hjemsendelse skal afslutte deres folkeskole.
Både de Radikale og SF håber i hvert fald, at der træffes en beslutning, når børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil torsdag eftermiddag mødes med Folketingets partier i den såkaldte covid-19-følgegruppe.
Før sommerferien blev eksamen aflyst efter den første corona-nedlukning, og i stedet kom 9.-klassernes standpunktskarakterer på eksamensbeviset. Hidtil har Pernille Rosenkrantz-Theil ikke villet løfte for sløret for sine overvejelser om, hvad der konkret skal ske til sommer, men hun har understreget, at eleverne ikke skal bekymre sig.
"Vi sidder og kigger på lige nu, hvordan vi kan strikke en model sammen, så de unge bliver vurderet på en måde, der er rimelig i forhold til, at de har haft en helt anden skolegang end ennormal årgang", sagde ministeren midt i januar.
Tysklærerforeningen om eksamen
SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, håber, at partierne bliver enige på mødet i dag, så elever og lærere ved, hvad de skal forholde sig til de næste måneder.
"Vi vil gøre vores til, at der kommer en afklaring nu. Der er sat god tid af til at diskutere det, og vi har være meget rundt omkring det. Hele sektoren har været inde, både lærere, ledere, KL og elever - så jeg synes, at vi har forudsætningerne til at træffe en klog beslutning nu", siger han.
Dansk Skoleidræt anbefaler reduceret idrætsprøve til sommer
"Vigtigst med undervisning og kammerater"
SF's udgangspunkt er, at de fleste eksaminer skal aflyses.
"Ikke fordi vi har noget imod eksaminer, men når børnene er tilbage, så skal der være tid til det vigtige, og det vigtige er god undervisning med lærerne og god tid med kammeraterne til at indhente noget af alt det, der er tabt socialt", siger han.
Ifølge Jacob Mark kan det være en fornuftig løsning med et slags kompromis, som går ud på at aflyse de fleste eksaminer, men samtidig give afgangseleverne en form for eksamenstræning og prøve dem i stof, som lærerne vurderer, at eleverne har forudsætninger for at gå op i.
Hvis eksamen aflyses: Se hvad det vil betyde for karaktererne
"Vi har jo et uddannelsessystem, hvor eksaminer fylder meget, så det at sende eleverne videre uden den mindste træning kan jeg godt set kan være en bjørnetjeneste, så derfor kan man måske godt fastholde nogen - men langt det meste skal aflyses", siger han.
Også de Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, håber, at mødet torsdag eftermiddag munder ud i en afklaring om afgangsprøverne.
"Vi bør træffe en beslutning nu. Jeg synes, vi skylder et svar - så jeg håber på en afklaring nu", siger hun.
Faglige foreninger skal involveres
De Radikale mener, at alle prøver bør aflyses, hvorefter skolerne skal have mulighed for selv at vælge, om de vil lave mundtlige prøver i et par fag. Lotte Rod påpeger, at når eleverne kommer tilbage, skal tiden først og fremmest bruges på undervisning.
"Det kan være meningsfuldt at afslutte folkeskolen med noget mere end en årskarakter, men det skal være på en måde, der giver mening på den enkelte skole og i den enkelte klasse - og derfor kan de faglige foreninger med fordel involveres", siger Lotte Rod.
Også skolelederne mener, at afgangsprøverne bør ændres, og skoleledernes formand, Claus Hjortdal, ser gerne, at der bliver færre eksaminer til sommer. Men han mener ikke, at alle afgangsprøver skal sløjfes.
"Vi bliver nødt til at afprøve eleverne både skriftligt og mundtligt for, at de kan blive sendt afsted fra folkeskolen med fornemmelsen af, at eksaminerne ikke er så farlige", har han tidligere sagt.
Eksamen aflyst: Antallet af dumpede i dansk eller matematik halveret
Håb om afklaring om eksamen i dag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.