Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Gyserslottet

Klik for at skrive manchettekst.

Karen Porsborg Nielsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På basis af forskning i læringsstile, baseret på Howard Gardners teorier, har forfatteren, som selv er børnehaveklasselærer, fremstillet et materiale, hvor der arbejdes med bogstaver under anvendelse af mange differentierede tilgange.

Gennem en oplæsningsbog introduceres skolebegynderne for 29 bogstavvæsener. Vi møder således Mumien Munin, som både er mærkelig og morsom. Han fortæller historier om mystiske marsmænd med mere, og han elsker medisterpølse, hvad han udtrykker ved at gnide sig på maven og sige MMMM. Værd at nævne er også De iltre ildfluer, der mødes hver aften ti minutter i ni for at danse. De ser ud som en ildebrand, råber IIIHHH, mens de danser, og er vilde med ispinde og isvafler. Eksempler på andre væsener er Pilfinger, Den armløse amøbe, Den blå bangebuks og Øksemorderen.

Målet med arbejdet med bogstaverne er, at eleverne i børnehaveklassen lærer bogstavernes navn, lyd og form. Efter hvert kapitel, hvor et bogstav bliver præsenteret, bestemmer klassen, hvor bogstavvæsenet skal bo i gyserslottet. I lærervejledningen findes ideer til de efterfølgende forskelligartede aktiviteter til børnenes alsidige bearbejdelse af bogstavet, hvor læreren vejleder den enkelte elev i en bevidsthed om dennes styrkesider.

Jeg er sikker på, at bogstavindlæringen vil forløbe både morsomt og kreativt, hvis dette materiale anvendes. Ideerne bærer præg af positive praktiske erfaringer, og at man har tænkt sig godt om for at praktisere det pædagogiske grundlag, samtidig med at historien har fået saft og kraft ved at slå på det, som børn i den alder synes om. Både de små pilfingre, prinsesserne, de forsigtige, de spilleglade, de tænksomme og krudtkarlene vil få tilgodeset deres måder at takle omverdenen på. Med materialer som disse er der stor sandsynlighed for, at de opstillede mål lykkes.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Gyserslottet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS