Det kan ikke undre, at denne fremragende bog er udkommet i et nyt oplag.
Bogen handler om gymnastikaktiviteter med de tre-tiårige, og hvert afsnit indledes med en teoretisk gennemgang og herefter et væld af gode praksisideer.
Bogen tager udgangspunkt i det grundlæggende helhedssyn, at barnet sanser og erkender gennem kroppen og heraf udvikler kompetencer på alle udviklingsområder.
Afsnittene i bogen beskæftiger sig med: Undervisningsmetoder og arbejdsformer, stimulering af barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling, dramatik, rytmiske aktiviteter, legeredskaber, redskabsaktiviteter, og der er litteraturliste og musikforslag bag i bogen.
Bogen er med den enkle og pædagogiske opbygning et værdifuldt og meget anvendeligt redskab i arbejdet med gymnastikaktiviteter. Materialet er gennemarbejdet og gennemprøvet, og layoutet er indbydende, der er et hav af bevægelsestegninger og mange flotte, levende fotos af aktive børn.
Bogen anbefales varmt til lærere, lærerstuderende, pædagoger og trænere i den frivillige foreningsverden og til lærerbiblioteket.
Gymnastikaktiviteter med børn 3-10 år
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.