Gymnasiekrav præger den svenske skole

I 1998 indførtes de nye regler for gymnasieegnethed i Sverige. Kravet hed, at eleven skulle have karakteren "godkendt" i svensk, engelsk og matematik for at blive optaget på det såkaldte nationale program i den svenske gymnasieskole. Alternativet er det individuelle program, som har et dårligt rygte og en lav status. Der findes kun tre afgangskarakterer i grundskolen, "godkendt", "vel godkendt" og "meget vel godkendt" - de elever, der ikke bliver godkendt, får altså ingen karakter. Antallet af elever, der ikke klarer kravene, er steget hvert år siden 1998, muligvis, vurderer man i Skolverket, som konsekvens af kraftige nedskæringer på skoleområdet i begyndelsen og midten af 1990'erne.

Skolverket fik ved indførelsen af de nye krav til opgave at følge op på effekterne og konkluderer nu, at grundskolen er gået hen og blevet en trefagsskole, som fokuserer på svensk, engelsk og matematik.

Tiden går fra andre fag og gør tilværelsen i skolen trist og ensformig for mange elever. Mange af de elever, som satser på at komme i gymnasiet bliver i stedet ikke godkendt i andre fag med det resultat, at ganske vist kommer de ind, men de kan ikke klare kravene. Hvis en svensk elev ikke kan klare kravene på det nationale program i gymnasiet, kan vedkommende flytte til det individuelle, og det sker for stadigt flere.

Skolverket konkluderer også, at skolerne koncentrerer sig om de faglige kundskaber på bekostning af demokratiopdragelse og dannelse, at karakterræset øges, og at kommunerne har en tendens til kun at interesserere sig for resultaterne i de tre fag svensk, engelsk og matematik.

Der er dog også fordele ved de nye regler, vurderer Skoleverket. Visse elever har indset alvoren i det at gå i skole, og at det er blevet meget tydeligt for skoler og kommuner, at de har et ansvar for at give støtte og hjælp til de elever, der har behov. Men ulemperne overstiger så langt fordelene, vurderer man i Skolverket, som foreslår reglerne ændret, så der bliver kigget på elevernes præstationer i samtlige fag, når man vurderer gymnasieegnethed.