Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Guldborgssund fyrer på trods af lockout-millioner

I dag er12 lærere i Guldborgsund blevet afskediget – 10 andre er blevet forflyttet. Den lokale lærerkreds ærgrer sig over omkring 200 færre stillinger på fire år og kassetænkning i stedet for udvikling af skolen.

Esben Christensen
Start debatten
6. maj 2013, kl. 17:54

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der er demografisk udfordrede i Guldborgsund Kommune. Børnetallet falder, det samme gælder antallet af lærere. Oprindeligt meldte kommunen ud, at der skulle fyres omkring 30 lærere. Men en ny arbejdstidsaftale, der sparede kommunen 6,5 millioner eller 13 stillinger, og en frivillig aftrædelsesordning har gjort, at det er endt med 12 afskedigelser og 10 forflyttelser. Den lokale kredsformand er langt fra tilfreds med de nyeste afskedigelser.

"Kommunen har tjent 11,5 millioner efter skat på lockouten. De penge kunne være blevet brugt til at holde på lærerne indtil næste skoleår. Udbyttet af fyringerne kommer først sent, og det bliver lille, når man kommer langt ind i næsten skoleår", siger Henrik Hansen, der kredsformand i Lolland-Falsters Lærerforening.

Lærerne på Lolland får fornyet arbejdstidsaftale

Udskudte afskedigelser Afskedigelserne var oprindeligt sat til at skulle blive en realitet den 2. april, men på grund af lockouten blev det altså først i dag. Ovenpå lockouten kunne det ifølge Henrik Hansen være frugtbart, hvis kommunen havde genovervejet, hvad afskedigelserne kommer til at betyde for lærernes engagement, hvis man havde ventet med fyringerne, hvis økonomiske effekt er blevet begrænset, fordi de falder så sent.

"De ville have vundet rigtigt meget i forhold til motivation, hvis de havde nøjedes med naturlig afgang og dem, der tog en aftale om frivillig fratrædelse. Det er meget symptomatisk for den måde, de tænker styring på, hvor den enkelte skoleleder og politikere og forvaltning især går op i om deres egen pengekasse går op", siger Henrik Hansen.

Han fortæller, at kredsen "som sædvanlig" ved fyringsrunder inviterer til en samtale med en konsulent i kredsen. Med de sene afskedigelser står de fritstillede lærere til at skulle arbejde ind i det nye skoleår, som kommer med efteråret. Derfor vil kredsen i forhandlinger med kommunen se, om det er muligt at få de fritstillede lærere fri før tid - og se om de kan bliver sikret eventuelle stillinger, der måtte komme i løbet af opsigelsesperioden.

Henrik Hansen savner idérigdom fra kommunen, selvom han godt er klar over, at det faldende børnetal er en udfordring.

"Vi har skåret tre år i træk og er oppe i nærheden af at have nedlagt op mod 200 stillinger på fire år. Men man kører bare efter en økonomisnor uden at overveje andre muligheder, og det virker ikke til, at man tænker på fremtiden. Om ganske kort tid kan vi stå og mangle arbejdskraft, for vi har et højt aldersgennemsnit. Det er planløst", siger Henrik Hansen.

KL anbefaler Guldborgsund Kommune at nedlægge lærerstillinger

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Guldborgssund fyrer på trods af lockout-millioner

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS