Gruppe 38

Instruktion: Bodil Alling og Ole Sørensen

Scenografi: Claus Helbo

Medvirkende: Bodil Alling, Christian Glahn og Søren Søndberg

Aldersgruppe: 0.-3. klasse

Der sidder to mænd sammenklemt i en lille lastbil. De vasker op til lyden af en skrattende radio. På lastvognens lad spankulerer en rødbrun høne omkring, og til at byde velkommen er der en rødbrun lækker landmandskone i skikkelse af Bodil Alling. Hun lader børnene dufte til den danske sommer ved at holde frisk halm op under næserne på dem. De to mænd forsøger ihærdigt at komme ud af det lille bitte førerhus, men må have hjælp. Det er dumt at være afhængig af andre mennesker, når man skal ud. Da de endelig er kommet ud, kan de til gengæld sagtens selv finde ud af at spille musik. Den ene på kontrabas og den anden på harmonika og trompet. Efter en blid og dejlig velkomst er forestillingen pludselig begyndt, og før vi ved af det, spilles 'Rødhætte og Ulven' på gøglermaner på ladvognen. En kinesisk æske folder sig ud, så ethvert barn må drømme om at eje et sådant teater. Der er skuffer og hylder og lysende blomster, der er en lem til at hoppe ned i, der er fyrværkeri, et lille hønsehus og et tyrkisk fortæppe af perler og pailletter. Den lille lastbil er forvandlet til et dukketeater, og straks præsenteres 'dukkerne'. Lille rødhætte er et nylagt og skrøbeligt æg med rød æggevarmer om skallen, som hønen Pia lige har lagt. Hønemor Pia skal spille Rødhættes mor. Bedstemoderen er en forkølet kartoffel, ulven en gammeldags kartoffelmoser, og jægeren spilles af Bodil Alling selv. Det er den mest drabelige og morsomme udlægning af eventyret om Rødhætte, jeg længe har set. Hønen spankulerer snobbet rundt og ser overlegent på Bodil Alling, som ihærdigt forsøger at få den til at spille moderen som aftalt, men den bryder vist sin skuespillerkontrakt og degraderes efter e-n stor opsang til burhøne. Den forkølede bedstemorkartoffel får to øjne, men glæden varer kort, for den kvases så frygteligt af den beskidte kartoffelmoserulv. Mosen sprøjter ud i øjnene på børnene, så de hviner af skræk og fryd. Rødhætteægget kommer også ned i ulvens mave, og man undrer sig over, at ægget forbliver helt i den jernhårde kartoffelmoserulvs mave. Men som i det velkendte eventyr ender alt godt, de reddes begge af den flotte jæger med fjer i hatten, selvom bedstemoderen måtte lappes sammen af mosen, som lå spredt rundt på ladvognen. Forestillingen spilles med timing, dynamik og musikalitet og med et overskud, så det frigiver ro og rum til publikums tanker og oplevelser. Det stråler ud af de tre på scenen, at de nyder forestillingen, hinanden og publikum. Det er kreativt, det er hjerteligt, og det er hylende morsomt. Hvis børn er så heldige at se denne forestilling, så kan de kun komme til at elske teater.

Mette Stentoft