Grundtvig har ordnet paragrafferne

Regeringen har ladet sig rive med af en europæisk trend. Det er derfor, Anders Fogh og Bertel Haarder nu vil ændre på folkeskolens formålsparagraf, siger filosof og lektor ved Aarhus Universitet Jørgen Husted, der holdt oplæg ved en »Høring om folkeskolens formål« i sidste uge.

Men det opgør med den boglige skole, som de store europæiske lande i øjeblikket tager, tog Danmark allerede i midten af 1800-tallet, så der er ingen grund til at lægge sig op ad dét. »Bertel Haarder må have tabt hovedet«, tilføjer Husted.

Sagen forholder sig således: I England, Frankrig og Tyskland har den såkaldte liberale (i betydningen: frisættende) uddannelsestænkning været gældende siden oplysningstiden. Ideen var, at det unge menneske gennem sin uddannelse skulle bibringes litterære, naturvidenskabelige, historiske og filosofiske kundskaber. Målet var at frisætte ham fra arv og miljø. Han skulle have almen dannelse.

»Nu er der imidlertid et opgør i gang mod denne liberale skole i EU. Det er nemlig en skole, der ikke matcher de globale konkurrencekrav. Dels deler den eleverne i elite og dårligt uddannede, dels befinder eliten sig i et kundskabsmæssigt elfenbenstårn«, uddyber Jørgen Husted, der i sin tid hjalp DLF med at udforme lærernes professionsideal.

»Man vil i stedet have the vocational education, den erhvervsrettede uddannelse, hvor det ikke længere handler om kundskaber for kundskabernes egen skyld, men om at eleverne skal have nogle kompetencer, som de kan bruge i erhvervs- og samfundslivet. Det er nyttehensynet, som nu er afgørende«.

Ingen grund til panik i Danmark

Men der er ingen grund til at gå i panik i Danmark, fastslår filosoffen. Allerede Grundtvig gjorde nemlig op med den liberale skole, som han kaldte den sorte skole. Ud med de døde kundskaber og ind med det levende ord, sagde Grundtvig og Kold. Skolen skulle være for livet, ikke for skolen selv, og den skulle være for alle.

Den skoleforståelse har siden præget lovgivningen i Danmark, kulminerende med 1958-skoleloven, der indførte endhedsskolen i Danmark.

»Grundtvigs mål var, at skolen skulle forberede eleverne til et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Skolen skulle forsøge at gøre dem til selvstændigt tænkende, oplyste mennesker«, siger Jørgen Husted.

Den økonomiske nødvendighed, der presser mange andre lande til at ændre deres uddannelser fra »elfenbenstårnsuddannelser« til »anvendelsesuddannelser«, lægger således ikke samme pres på den danske folkeskole, for »vi har jo taget det opgør for længe siden«.

Tværtimod er der al mulig grund til at bevare den nuværende formålsformulering, som udtrykker det unikke danske skolesyn, mener Husted. Han gør opmærksom på, at statsministeren i sin nytårstale fremhævede, at vi i Danmark har en »sund tradition for at stille kritiske spørgsmål til alle autoriteter«, og at denne tradition »har skabt fremskridtet i vores samfund«. Den er nemlig årsag til, tilføjede Anders Fogh, »at nye horisonter bliver åbnet, nye opdagelser bliver gjort, nye idéer bliver født«.

»Når vores egen statsminister direkte peger på, at det, der gør Danmark til et stærkt land - den kritiske sans og den manglende autoritetstro - netop er dét, som skolen har været lagt an på i over 100 år, så skal man tænke sig godt om, inden man smider det ud«, pointerer Jørgen Husted.

Stridens kerne

I regeringens debatoplæg til Globaliseringsrådet, »Verdens bedste folkeskole - vision og strategi«, hedder det: »Formålsparagraffens formulering har bidraget til, at udviklingen af elevernes faglige kundskaber og færdigheder af mange i skolen anses for mindre vigtig end udviklingen af deres sociale og følelsesmæssige sider. Målet om den alsidige personlige udvikling bruges således ofte som en forklaring på de manglende faglige resultater«. Derfor skal det i en ny formålsparagraf »formuleres klart, at faglige kundskaber og færdigheder er afgørende«.

Regeringen gør dermed op med den nuværende folkeskolelovs paragraf 1, stykke 1: »Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling«.