Grundig organisationshistorie Men der er ikke meget spræl i bogen om FTF's første 50 år

At være funktionær eller tjenestemand var en alvorlig sag i begyndelsen af 1950'erne. Lønnen var beskeden, sikkerheden i ansættelsen stor og selvbevidstheden i top. Det var den gængse opfattelse blandt folk med disse ansættelsesformer, at man udgjorde en slags tredjestand. Ikke at man havde noget videre at skulle have sagt, men man var i det mindste højt hævet over de arbejdere, der var organiseret i LO.

Så vidt muligt undgik man at bruge ordet fagforening om de foreninger eller sammenslutninger, der varetog medlemmernes interesse. Organisationsprocenten var for mange faggrupper forbløffende høj, men aktivitetsniveauet yderst beskedent.

Antallet af offentligt ansatte steg kraftigt som følge af reformer, der stillede nye krav til samfundets institutioner og administrative ledelse, og standsbevidstheden blev med tiden fortrængt af en lønarbejderbevidsthed. Igennem 1970'erne radikaliseredes samfundet på en række punkter. Vi var ikke længere i samme båd, og organisationerne i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) krævede, at deres medlemmer fik del i samfundsgoderne. Midlerne ændrede sig. Fra udelukkende at udtrykke sine synspunkter gennem lobbyvirksomhed og udtalelser fra lederne blev medlemmerne efterhånden inddraget, og man gik så vidt som at stå som arrangør af demonstrationer på Christiansborg Slotsplads, vendt mod dele af regeringens politik.

Hvordan den historie tog sig ud fra organisationernes topplan, giver dette jubilæumsskrift et bud på. Formentlig ville andre af tidens aktører have andre bud, for intern enighed har ikke altid været sammenslutningens adelsmærke.

Forfatteren har haft frie hænder til at vælge bogens form. Han har valgt den meget traditionelle kronologiske fremstilling, som til tider virker temmelig langtrukken. Et par kapitler inde i bogen spekulerer man på, om den fornemmelse, der i stigende grad trænger sig på hos læseren, slet og ret skulle være kedsomhed.

Jeg mener, at bogen ville have vundet ved at have fået indlagt case-historier og faktabokse i stedet for opremsning af statistikker i brødteksten. Det havde også gjort det hele livligere, hvis nogle af fremstillingens nøglepersoner havde fået stemme i form af direkte citater i stedet for omskrevne referater af deres udtalelser og tolkning af deres tanker.

På den positive side må fremhæves forfatterens grundighed. Han har systematisk været igennem stakkevis af referater fra forretningsudvalgs- og repræsentantskabsmøder, statistiske opslagsværker samt blade og pjecer, ikke blot de, der er udgivet af FTF, men også enkelte af de større medlemsorganisationer, herunder DLF. Der er også fyldige noter, personregister og litteraturliste samt oversigter over organisationer og deres forkortelser samt forretningsmedlemmer gennem tiderne. Derimod er der intet stikordsregister, hvilket ellers kunne have lettet læsningen for den læser, der måtte ønske at følge en bestemt organisation eller sag op gennem tiden. Og det kan der være god grund til. I en tid med diskussioner om organisatoriske nydannelser må man have forhistorien med, hvis man vil undgå at diskutere nyopfindelse af den dybe tallerken.