Grøn forrentning

De to punkter havde ikke noget med hinanden at gøre, men egentlig gav hovedstyrelsen den samme melding ved begge punkter på sit møde i sidste uge. Uanset om emnet var kommunevalg eller foreningens investeringspolitik, var der nemlig enighed om at stille kvalitetskrav.

Der skal vælges nye kommunalbestyrelser til november, og i perioden op til afstemningen skal lokalkredsene kunne sætte fokus på folkeskolens ressourcer, og foreningen centralt skal støtte med oplysninger og ideer.

- Det er vigtigt, at de analyser, der laves, bliver solide. Det er ikke propaganda, der er brug for, men reelle tal om prisudvikling, børnenes timetal og bevillinger. Det skal være sagligt, troværdigt og holdbart, det, vi kommer med. Ellers kan det ikke bruges udadtil, lød meldingen fra hovedstyrelsen.

Tilsvarende krav stilles i DLF internt. DLF's 'Særlig Fond' er opbygget for at kunne sætte økonomisk styrke bag foreningens politik i konfliktsituationer. Derfor skal pengene investeres, så forrentningen bliver i top.

Det er der ikke uenighed om. Men det skal ikke ske 'for enhver pris'. Der skal også tages etiske hensyn. Og pengene skal anbringes i miljørigtige projekter, hvor det er muligt og virker solidt.

- Jeg er sikker på, at de grønne investeringer har støtte hos vores medlemmer, og de tegner en god profil af foreningen udadtil. Det giver 'politisk profit', sagde Jørgen Stampe og fremhævede investeringen i vindmølleparken ved Lynetten i København. DLF har købt 300 andele, hvad der svarer til produktionen af el til sekretariatet i København, og foreningen er dermed mølleparkens største enkeltejer.

- Køb af de andele viser, at man kan være grøn og få en god forrentning påén gang, sagde Jørgen Stampe.

Else Johansen efterlyste investeringer i sommerhuse og boliger.

- Erhvervsinvesteringer er for golde. Hvis vi kunne investere i lejligheder med fortrinsret for pensionerede lærere, vil mange blive glade, sagde hun.

Anni Herfort svarede, at foreningens sommerhuse giver et mindre underskud, og lejligheder til helårsbeboelse giver også en dårlig forrentning.

Mikkel Michelsen og Rigmor Jark mindede om, at DLF's pengetank faktisk ikke er ret stor målt i forhold til andre organisationers strejkekasser.

- Jeg har tidligere selv troet, at vi var meget rige, men når der om fåår er 30.000 overenskomstansatte lærere, så er der ikke til lang tids strejke i den kasse, sagde Rigmor Jark.

I august 1994 tog DLF et stort decentralt skridt ved at lægge løsningen af en lang række opgaver ud til lokalkredsene. Blandt andet besluttede man, at alle medlemshenvendelser skulle ske til kredsene. Til november skal kongressen vurdere forløbet og se, om der skal gennemføres ændringer. Første trin i evalueringen var en diskussion i hovedstyrelsen.

Der var bred tilslutning til, at 'en overgangsordning', som sikrer, at kredsene kan trække på det centrale sekretariat, når der skal behandles problemer, som er rejst af enkeltmedlemmer, ikke skal afvikles. Og Mikkel Michelsen gik endnu videre:

- Pååbne kurser får vi mange tilkendegivelser om, at nogle medlemmer ikke henvender sig til kredskontoret med personsager. Det hele er simpelthen for tæt på begivenhederne i lokalsamfundet, hvor man kender hinanden. Derfor bruger de ikke kredsen. Det er bekymrende, og det må vi forholde os til, sagde han.