På Tjørnelyskolen i Greve har undervisningen for de bedste elever de seneste tre været tilrettelagt efter deres særlige kvalifikationer. Resultaterne har nu begejstret kommunen så meget, at den har besluttet, at alle skoler i kommunen skal følge i fodsporene på Tjørnelyskolen.
"Grunden til, at vi vil brede det her projekt ud til at omfatte alle skoler i kommunen, er fordi, vi har haft nogle rigtig gode erfaringer med det. Det har højnet niveauet hos de dygtigste elever, men det har også trukket de andre elever med op, fordi de er blevet mere motiveret. Om der har været nogen negative konsekvenser for de andre elever? Nej ikke hvad jeg ved af", siger Brigitte Klintskov Jerkel, der er formand for Greve Kommunes Børne- og Ungeudvalg.
Lære af hinanden
Til at starte med går Holmegaerskolen og Krogårdskolen i gang med særlige undervisningsforløb i samarbejde med Tjørnelyskolen. De øvrige skoler skal i stedet lave planer for, hvordan de vil udfordre de dygtigste elever mere i hverdagen.
En af måderne Tjørnelyskolen har forsøgt at sikre, at undervisningen også udfordrer de dygtigste elever, har været ved at sende medarbejdere på kursus i England. Her har de skulle lære at spotte de elever med særlige talenter eksempelvis inden for de boglige eller kreative fag. Eleverne er så blevet taget ud af deres normale klasser og har modtaget undervisning på nogle særlige hold, fortæller Brigitte Klintskov Jerkel.
I Greve Kommune er der 10 folkeskoler.
Greve vil udfordre de dygtigste
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.