Gregers Westh Mortensen

Familie- og bedstefaderen, sømanden, bokseren, historiefortælleren, teatermanden, den gode, livskloge kollega og børnenes bedste ven Gregers Westh Mortensen er pludseligt taget fra os.

Gregers var for et år siden begyndt på sit otium, og der ventede ham et rigt liv med mange forskellige gøremål som pensionist. Med sit store og varme hjerte var han for halvandet år siden påbegyndt et socialt arbejde i Mariatjenesten i København. Dels fordi han følte, at han havde noget at give de mennesker, der kom der, dels fordi han altid var på jagt efter nye menneskelige og sociale udfordringer.

Gregers levede i tæt kontakt med sine tre døtre, deres familie og børn, og han efterlader et stort tomrum hos dem.

På Enghaveskolen i Frederiksværk vil Gregers og hans livsværk 'det levende teater' for såvel elever som lærere altid leve. Igennem de sidste 15 år har han med sit engagement, sin store viden og sin aldrig svigtende 'galskab' formået at skabe en fast forankret dramakultur på skolen, som primært elever, men også lærere har profiteret af. 'En skole uden teater er ikke nogen rigtig skole', sagde han gang på gang, og de elever og lærere, der fik muligheden for at arbejde tæt sammen med ham, følte gennem teaterets magi sandheden bag disse ord.

Gregers nåede at fornemme, at hans livsværk var i de bedste hænder, og at teateret på Enghaveskolen altid vil leve. Ved en sammenkomst for skolens personale netop i anledning af en teaterproduktion lørdag den 2. oktober festede vi med Gregers og fik i den forbindelse takket ham for hans uegennyttige arbejde gennem de mange år. Det var derfor et stort chok for os alle, da vi tirsdag den 5. oktober erfarede, at Gregers på grund af en tragisk cykelulykke var blevet indlagt på Hillerød Sygehus' intensive afdeling med svære læsioner i hovedet, og vi nåede ikke at træffe vores gamle kollega i live mere. Onsdag den 6. oktober, klokken 19, trak han vejret for sidste gang, og vi stod alle tilbage med savnet af dette fantastiske menneske.

På Enghaveskolens vegne

Asger Olesen og Bo Rasmussen