Hvis et foster har et af to kendte gener, som øger risikoen for en alvorlig type af udviklingsforstyrrelsen ADHD, bliver risikoen tre- til nidoblet, hvis moren ryger under graviditeten.
Det er resultatet af en undersøgelse blandt 7-19-årige tvillingepar i USA.
»Disse data viser en ny risiko ved rygning under graviditeten - forøgelse af risikoen for ADHD hos børnene. ADHD øger samtidig risikoen for afhængighed af stimulanser. Dermed kan udsættelse for nikotin i fosterstadiet medvirke til en cyklus over generationer, der kombinerer afhængighed med udviklingsforstyrrelser«, siger læge og redaktør af tidsskriftet »Biological Psychiatry« John H. Krystal.
Artiklen »Prenatal Smoking Exposure and Dopaminergic Genotypes Interact to Cause a Severe Subtype« udkommer i »Biological Psychiatry«, vol. 61, nr. 12, 15. juni 2007
Gravides rygning øger risikoen for ADHD
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.