Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Gratis oplæg om it-støtte til ordblinde og læsesvage

Lærere for ordblinde og andre læsesvage kan uden beregning lære om it-støtte til de nationale test og folkeskolens afgangsprøver. De skal blot tilmelde sig Hjælpemiddelinstituttets tekstnetværk. Indtil videre er det også gratis.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
25. oktober 2010, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hjælpemiddelinstituttet holder i løbet af november og december fem netværksmøder for medlemmerne af tekst.hmi.dk, der er en sammentrækning af TEKnoglogisk STøtte.

Program for de fem netværksmøder

Hjælpemiddelinstituttet tekstnetværk

På møderne fortæller faglig rådgiver Lis Pøhler om indholdet af de nationale test, hvordan de fungerer, og hvordan elever med særlige behov kan blive understøttet ved hjælp af it-værktøjer, så det er deres faglige færdigheder og ikke for eksempel læsefærdigheder, der afspejler sig i testresultatet.

Lis Pøhler kommer med bud på, hvordan testene kan anvendes som et pædagogisk og didaktisk redskab i undervisning af elever med særlige behov. Hun vil også tale om, hvilke muligheder der er for at anvende it-støtte ved folkeskolens afgangsprøver.

Anmeldelser et nyt element i netværket

Det elektroniske netværk tekst.hmi.dk blev lanceret i slutningen af 2009. På de fem kommende netværksmøder har journalist og webredaktør Pernille Bonne Rasmussen fra Hjælpemiddelinstituttet et indslag om netværkets muligheder og dis¬kuterer forslag til nye tiltag og bedre anvendelse af netværket.

"Udover nyheder, information om elektroniske hjælpemidler, lovgivning, litteratur og links, nyhedsbrevet Undervisning og Kommunikation og et forum til faglige diskussioner har vi for nylig lanceret anmeldelser. Det har vi store forventninger til", fortæller Pernille Bonne Rasmussen og fortsætter:

"Her kan deltagerne læse anmeldelser af programmer, der er skrevet af blandt andre deltagere i netværket. De forklarer udførligt, hvordan de bruger programmerne og om fordele og ulemper. Anmeldelserne er ret omfattende".

Indtil videre er der anmeldelser af programmerne cd-ord og vitre.

Gode erfaringer med elektroniske netværk

Det er gratis at deltage i netværket frem til januar 2011, så interesserede har mulighed for at prøve det af og finde ud af, om det er noget for dem.

"Vi har gode erfaringer med vores faglige e-netværk bolig.hmi.dk og bil.hmi.dk, hvor deltagerne sparer tid i deres daglige arbejde, fordi de kan hente en stor del af deres informationer i netværket. Kommunikation.hmi.dk, som vi oprettede i foråret, er også godt i gang med at komme ud over rampen efter at have ligget stille henover sommeren", siger Pernille Bonne Rasmussen.

Netværksmøderne om it-støtte til de nationale test og folkeskolens afgangsprøver er gratis og kun for deltagere i tekst.hmi.dk. De finder sted:

Onsdag 3. november i Region Hovedstaden.

Mandag 8. november i Region Midtjylland.

Mandag 15. november i Region Sjælland.

Tirsdag 7. december i Region Syddanmark.

Torsdag 9. november i Region Nordjylland.

Læs mere i invitationen via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Gratis oplæg om it-støtte til ordblinde og læsesvage

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS