Grammatikundervisning

Det har været småt med litteratur om, hvad der egentlig sker, når der undervises i grammatik, og hvorfor og hvordan eleverne (i bogen benævnt med det irriterende nye danske fagudtryk »lørner«) får glæde af den.

I denne lille bog bliver vi præsenteret for en række fint forklarede centrale begreber samt nøglepersoner inden for forskningsområdet.

Forfatteren påpeger væsentlige svagheder i den hovedsageligt udenlandske forskning på området. Undersøgelserne er vanskeligt sammenlignelige, og ingen af dem har undersøgt langtidsvirkningen af forskellige undervisningsformer. Alligevel kan enhver sproglærer også i dansk som andetsprog have nytte af forskningen. Der viser sig nemlig nogle klare tendenser: eleverne får ikke noget større udbytte af grammatikundervisning, der er løsrevet fra sammenhænge, hvor sproget bruges aktivt, og grammatikundervisning skal ikke have samme vægt på alle niveauer. Begyndere har mere gavn af at høre og læse korrekte sætninger og tekster, end de har af at lære regler på forhånd. Derimod bør man give viderekommende »lørnere« viden om, hvordan de kan forholde sig til grammatik. Altså ikke blot en række regler, men kendskab til grammatikkens eget sprog.

Bogen er nyttig læsning, hvis man da ellers kommer igennem den. Forlaget betegner fremstillingsformen som »klart sprog og i en læsevenlig form«. Det er ikke kun en malplaceret venlighed, det er direkte forkert. Forfatterens disposition og fremstilling er stringent, men skrevet på et tungt og til tider kluntet dansk. Udstrakt brug af verbalsubstantiver, passiver og lange tillægsformer har aldrig gjort en tekst lettere at læse.