"Det er nødvendigt med en målrettet indsats, for der er forskel på hvilke kriterier en eksisterende lærer i en nabokommune lægger til grund for beslutning om at skifte arbejdsplads, og hvad der skal til for at tiltrække en nyuddannet lærer; det nytter ikke at skyde med spredehagl", siger ledende skoleinspektør i kommunen Kim Kristiansen.
Græsted-Gilleleje har indgået aftale med Holbo Herreds Lærerkreds om, at nyuddannede tildeles 100 timers ekstra individuel tid, mens nye lærere, der kommer fra lærerjobs andre steder, får 50 ekstra timer. De nye lærere kan maksimalt tildeles 25 skematimer om ugen de første to år, begyndelseslønnen hæves fra trin 26 til trin 28, og der etableres et netværk for nyuddannede lærere på tværs af den nordsjællandske kommunes fem skoler.
"Nyuddannede og nyansatte medarbejdere har et friskt blik - de undrer sig over noget, vi andre tager for givet. Det vil vi gerne udnytte bedre, bl.a. ved at ting fra hverdagen kan drøftes i netværket med et forbedringssigte. Der tilknyttes en ekstern coach til netværket, men netværket er et tilbud, og det skal først og fremmest drives af deltagernes egen lyst og interesse", siger vicekommunaldirektør Inger Marie Vynne, som også satser meget på mund-tilmund-metoden, dvs. at de nye lærere blvier så glade for deres skole, at de tiltrækker venner, studiekammerater og tidligere kolleger.
Græsted-Gilleleje vil konkurrere med nabokommuner om nye lærere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.