'Vi har i dag en god folkeskole'. Denne melding kommer fra Folkeskoleelevernes Landsorganisation, FLO, der har skrevet et debatoplæg om folkeskolen. Oplægget beskæftiger sig med udvikling af skolen, undervisningen, demokratiet i skolen og undervisningsmiljøet. FLO opfordrer til en dialog om, hvordan skolen kan blive endnu bedre.
'FLO vil arbejde for, at hovedparten af de ressourcer, der nu spildes på forsøg, i stedet bruges på en mere konkret forbedring af folkeskolen. At man når at evaluere og konkludere på de forsøg, som allerede er sat i gang', står der i oplægget. Desuden skal lærerne informeres mere om begrebet undervisningsdifferentiering, ligesom skolerne bør tænke mere på fordelene og mulighederne i en modulundervisning.
FLO ønsker udvidet idræt som valgfag fra 8. klasse, tidligere undervisning i samfundsfag, og at de boglige fag i højere grad inddrager kreative undervisnings- og arbejdsmetoder. FLO ønsker også opprioritering af det sociale aspekt i skolen og en mobbelov.
Debatoplægget kan læses på www.flo.dk
Gør en godskole bedre
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.