Godt stof, manglende konsekvens og irriterende fejl

"Spot på samfundsfag" er et digitalt læremiddel til brug i 8.-10. klasse. Det tager livtag med seks emner af høj aktualitet og relevans, hvilket er et rigtig godt udgangspunkt. De tre omhandler hjemlige politiske forhold med demokratiet som omdrejningspunkt, mens de tre andre ser ud på Kina og Det arabiske forår og ind på kultur og identitet.

Platformen indeholder en lærerdel og en elevdel. Jeg kastede mig først over lærerdelen og blev her mødt med gode takter og en del mangler. For det første er strukturen og tilgængeligheden virkelig på plads, der er stringens og rationale bag den let tilgængelige brugerflade. Denne opfattelse blev der ikke rokket ved, men indholdssiden er til gengæld lidt tynd og mærkværdigt ujævn. At de såkaldte prøveoplæg fuldstændig manglede i to af de seks emner, kan tilskrives et nyt produkts startvanskeligheder – et par af de eksisterende oplæg er ganske glimrende og kildevalget her inspirerende og brugbart.

Omvendt har man valgt at give kilder af meget forskelligt omfang, tyngde og antal i de forskellige oplæg, hvilket fremstår inkonsekvent. Når man klikker sig ind på emnernes lærervejledning, må man for det første konstatere, at en lærervejledning kan være mange ting, og at man i dette materiale lader sig nøje med en meget kortfattet én af slagsen. Påfaldende er det især, at man i flere af vejledningerne bruger meget af pladsen på overordnet information om tanker og principper bag læremidlets opbygning – dette er fraværende i andre af emnevejledningerne, som til gengæld har mere reel vejledning til læreren.

Alt i alt får man indtryk af gode tanker og retninger, som ikke er færdiggjort på dette tidspunkt. Det betyder ikke, at man ikke kan bringe materialet til anvendelse, men man får ikke indtryk af at stå med et markedsklart produkt.

Så er der straks mere kød på elevdelen. Materialet her er langt mere udbygget, og der er rigeligt at arbejde med. Hvert af de seks emner har en righoldig underskov af underemner, delartikler og små opslag om relevante personer. Der er masser af opgaver til de enkelte dele, og der benyttes forskellige tilgange i opgaveformuleringen, således at mange færdigheder og kompetencer er i spil.

Jeg vil fremhæve det korte indslag om pligter i Danmark – en ganske kort tekst ledsages af to billeder, et af soldater i kampuniform, et andet af en skoleklasse. Opgaven er at snakke om, ”hvilke pligter der 'gemmer sig' bag billederne”. I mine øjne er dette en forbilledlig måde at igangsætte debat og refleksion på – og det er som sagt blot ét af mange rigtig gode indslag.

Der er dog ingen roser uden torne, også elevdelen kalder på kritik. De værste torne findes under fanen ”Metoder”. Her finder man korte gennemgange af en række forskellige emner som interview, kritik, argumentation og så videre. Atter støder man på ujævnheder, men på et helt nyt niveau. Her går skalaen fra ”anvendelig” over ”problematisk” til ”decideret kritisabel”.

I den første kategori er der små opslag, som kræver uddybning, men som slet ikke er så tossede – om for eksempel tekstforståelse og statistik.

Til gengæld finder jeg det problematisk, at man har et opslag om diagrammer uden at komme med billedeksempler. Selvfølgelig kan man forstå prosaen, men for at anskueliggøre de forskellige diagramtyper er det visuelle udtryk essentielt – og det burde ikke tage mange minutter at sætte et par billeder ind.

Værre endnu bliver det, når man under opslaget ”Kritik” får at vide, at man skal ”opstille følgende klare mål for sin kritik: Hvad vil forfatteren med bogen? Opnår han/hun det?” Jeg skal ikke kaste mig ud i det store litteraturanalytiske skoleridt, men blot gøre opmærksom på, at man ikke kan vide, ”hvad forfatteren vil med bogen” – mange vil endog mene, at selv ikke hvis man spørger vedkommende, vil denne kunne give bedre svar end bogen selv.

Mest graverende er dog problemerne i opslaget om argumentation. Eksemplerne her er simpelthen rent, skinbarligt vrøvl. Læreren kan bruge opslaget til at udfordre sine elever til kritisk læsning og få en god snak om, hvad logik er – og hvad det ikke er.

Summa summarum: Masser af godt stof, brugbart, men rodet – og her og der behæftet med frapperende fejl, som ikke burde have overlevet første redaktionelle gennemlæsning.