Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Godt forsøgt, men desværre ...

Der mangler kvalificerede undervisere til natur/teknik, ligesom de eksisterende undervisningsmaterialer lader noget tilbage at ønske hvad angår kemi. Materialet søger at tage højde for begge aspekter, men det lykkes ikke rigtigt.

Steen Ehlers
Start debatten
3. januar 2013, kl. 14:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Natur/teknik blev indført med folkeskoleloven af 1994. Det er vel ikke for meget sagt, at faget efter godt 18 år på 1.-6.-klassernes skema stadig lider under manglen på de lærerkræfter, der faktisk formår at dække hele spekteret fra biologi og geografi til fysik/kemi. Hertil kommer, at de med tiden udviklede lærebogssystemer og øvrige undervisningsmaterialer på trods af (eller på grund af?) en vis vidtløftighed endda sjældent når ud i netop det hjørne, der handler om ”rigtig” kemi.

Titel: Kemiforløb

Forlag: Universe Fonden

Er det for svært? – er det for farligt? – stiller det for store krav til skolens undervisningsfaciliteter? I hvert fald har forfattere/udviklere og redaktører af nærværende materiale, som kan downloades frit på www.godtilnaturfag.dk, den klare hensigt at tage tyren ved hornene. Det er der kommet en serie på fem undervisningsforløb ud af, hver med sit elevark eller -hæfte og dertil hørende lærervejledning: ”Kemi for de yngste”, ”Tag skraldet”, ”På jagt efter grundstoffer”, ”Madkemi” og ”De fire elementer”.

Taget under ét opfatter jeg vejledningerne som rodede – og uden et overordnet indholdsmæssigt eller layoutmæssigt koncept. Hertil kommer, at de meget dedikerede naturfagsmennesker i deres iver efter at klæde ikke-fysik/kemi-lærere på til at undervise elever fra 0.(!)-6. klasse i kemi synes at bevæge sig langt ud i teorien – og så alligevel ikke langt nok.

Især med udgangspunkt i lærervejledningen til ”Kemi for de yngste” (målgruppe 0.-3. klassetrin) må det desværre konstateres, at resultatet ikke står mål med de gode intentioner. Her optræder så mange unøjagtigheder og deciderede fejl, at endda lærere med linjefag i fysik/kemi skal tage sig i agt for at bruge materialet som andet end inspiration til at lade også de yngre elever arbejde med stofområder, som de (lærerne) i forvejen er fortrolige med. Og her kommer så et af fagets andre dilemmaer i spil: Hvordan kan vi bedst opnå en nogenlunde sømløs overgang fra natur/teknik til – i dette tilfælde – fysik/kemi, uden at der samtidig drives rovdrift på (de mest spændende dele af) det pensum, som eleverne efter 9. klasse skal prøves i til folkeskolens afgangseksamen? Denne knude løses altså ikke alene ved at henvise til Faghæfte 13, hvilket i øvrigt også kun praktiseres i én af de fem lærervejledninger.

Respekt til Erland og co. for dette kemiforsøg. Set gennem mine beskyttelsesbriller er det slået fejl; men også i den situation kan man/vi som bekendt lære noget.   

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Godt forsøgt, men desværre ...

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS