Gode og dårlige skoleledere

'I skoleverdenen bliver gode lærere som oftest gode ledere', kan man læse i bogen 'Skoleleder i nutid'.

Men det bortforklarer jo ikke, at det er blevet sværere at være skoleleder - og at det også er blevet vanskeligere at finde nogen, der vil det.

Lidt polemisk kunne man digte videre på det indledende citat og spørge: Når nu de gode lærere, der så er blevet gode skoleledere, finder på at beskæftige sig med noget andet, er det så, fordi de ikke var så gode endda, eller er det, fordi det alligevel blev for svært eller surt?

Nærværende bog består af ni kapitler forfattet af otte personer, hvoraf hovedparten har - eller har haft - rod i folkeskolen som lærere og senere skoleinspektører. Men der er tilsyneladende kun en af forfatterne, der stadigvæk holder ved jobbet!

Uanset denne lidt provokerende udmelding er bogen absolut læseværdig og bærer tydeligt præg af, at forfatterne kender til problemerne og har mærket dem på egen krop - og det gør selvfølgelig budskaberne interessante og troværdige.

Bogen kan læses i brudstykker, men skal selvfølgelig i sammenhæng ses som en synliggørelse - og problematisering - af den til tider brogede hverdag og arbejdssituation, man står i som skoleleder i dag.

De seneste ti års store omvæltninger med styrelseslov, folkeskolelov og markant ændrede læreroverenskomster har sat sine spor.

Hertil kommer en decentraliseringsbølge samt større krav om brugerindsigt og brugerindflydelse. Mere end nogen sinde ser vi for eksempel 'brugere', der kræver kvalitet, individuel hensyntagen, dokumentation og stærk, synlig pædagogisk ledelse. Vel at mærke i en tid, hvor de administrative byrder ikke er blevet mindre.

Men klynkeri hjælper ikke - slet ikke. Så for skolelederne gælder det selvfølgelig om at være klædt på til opgaven.

At have et godt ledernetværk at agere i og med - og frem for alt at være i en god positiv dialog med de medarbejdere, som jo er et vigtigt omdrejningspunkt for, at skolen - og lederskabet - lykkes.

For skolelederen gælder det om at bryde ensomheden, at finde et ledelsesrum med plads for ledelse og refleksion.

Og så et rum, hvor rigid fagforeningspolitik - med en tillidsmand, der kun opfatter sig som 'overenskomstvogter' - ikke får let spil.

Her er det en kunst at udnytte den mængde af energi, der er i organisationen. At sørge for, at medarbejderne får ejerskab og positiv indflydelse på deres arbejde og samarbejde.

Man må som leder kunne sortere. Det vil for eksempel sige at kunne skelne det væsentlige fra det uvæsentlige.

At se sit job som et arbejde, der kræver 'omhu, overblik og originalitet' - med mod til at turde forandre.

Men også som et sted, hvor der er plads til fejltagelser.

Vi skal kommunikere, være 'lokale agenter for demokratiske processer' og bruge tid på at mødes om dem.

Og så skal vi kunne håndtere konflikter og uenigheder i forhold til medarbejderne indbyrdes og internt i ledelsen.

Er sidstnævnte på tapetet, kan situationen vel nærmest blive uudholdelig.

Ovennævte tilfældige udpluk fra kapitlerne yder selvfølgelig slet ikke bogen retfærdighed. De giver blot et lille indtryk af nogle af bogens mange overvejelser.

Bogen er et fint praktisk og teoretisk input til de mange skoleledere, som med god grund kan have brug for at spejle sig i nogen, der selv er på den eller har været det!

'Der er koldt på toppen, men man har en pokkers god udsigt', står der i bogens start. Der behøver nu ikke at være så koldt, hvis man har nogen at varme sig med - og som er med på at nyde udsigten.

Det kunne være gode lederkolleger, men måske også de heldigvis mange medarbejdere, der - hvis de får eller griber muligheden - gerne vil være med til at skabe en god skole sammen med ledelsen.

Skoleleder i nutid

- blå knæ og røde ører

Redaktører: Dorrit Bamberger, Signe Holm-Larsen, Gert Rosing

156 sider, 238 kroner

Krogs Forlag A/S