Globalisering

En virkelighedsnær skole må forholde sig til de hændelser, eleverne udsættes for i deres dagligdag, selv om den naturligvis ikke kan gøre alle samfundsfænomener til undervisningsstof.

I dette nummer af tidsskriftet 'KRUT' behandler bidragyderne en række aspekter omkring de voldsomme begivenheder ved EU-topmødet i Göteborg i juni 2000. Problemstillingen er også relevant for danske lærere, ikke mindst i det næste halve år, hvor Danmark har formandskabet for EU med deraf følgende mødevirksomhed og reaktioner herpå. Mange af de ældre elever er optaget af disse, og det kan være værd at overveje et undervisningsforløb, hvor man gennemgår vilkårene for et direkte demokrati, og hvad der egentlig sker, når protester ender i slagsmål, der er svære at relatere til ønsket om forbedringer i tredjeverdensbefolkningens levevilkår.

Mats Norrstad fra det svenske Lärarförbundets forbundsledelse redegør for arbejdet i den internationale lærersammenslutning EI, hvor man kritisk følger initiativer og anbefalinger fra blandt andre verdenshandelsorganisationen WTO. Herfra opfatter man nemlig frihandel som et så væsentligt mantra, at man påbyder, at alle offentlige tjenester, også skoler, skal åbnes for markedskræfterne. Et andet overnationalt organ, Verdensbanken, konkluderer, at årsagen til, at så få afrikanske børn får en ordentlig skolegang, skal findes i lærernes høje lønninger. Ved at stille betingelser for at yde lån, tvinger Verdensbanken regeringer til at opsige overenskomster, der har til formål at hæve 70 procent af lærerne over den officielle fattigdomsgrænse.

Disse eksempler er mest relevante for lærere, men konsekvenserne for børnene i de fattige lande appellerer til vore elevers trang til at skabe en bedre verden. Dette svenske tidsskrift kan varmt anbefales. Dels kan det skabe overblik over de mange komplekse problemstillinger inden for emnet globalisering, dels indeholder det en række tankevækkende refleksioner over, hvad det egentlig vil sige at undervise til demokrati.