Glimrende og lavmælt ungdomsroman

”Som om jeg havde spurgt” er en glimrende og lavmælt ungdomsroman, der bæres af en indre dramatik i hovedpersonen Johns hoved.

John går i 9. klasse i en mindre by i Sverige, er enebarn og ønsker, at han havde haft en lillesøster elller lillebror. Det er et samspil af flere ting, der i romanens forløb brænder sammen for ham. For det første bliver hans pigeven Saga gennem hele barndommen (familierne er også naboer, forældrene er venner) kæreste med hans bedste kammerat, Lucas. Dernæst meddeler forældrene, at de vil holde en pause fra ægteskabets snærende bånd, så de flytter fra hinanden på prøve.

Ensomheden indfinder sig snigende. John gider ikke spille fodbold mere, og han holder sig væk fra både Saga og Lucas. Han holder sig for sig selv. Imidlertid ser klassekammeraten Line det hele ske med sine vågne øjne, men hun trænger sig ikke på. Hun er der bare, og langsomt får de to opbygget et varmt tillidsforhold – uden at blive kærester, kun gode venner. Venner er familie, man selv vælger, lyder et klogt bonmot!

Det er en hård periode for John, for alle hans mange reflekterende og fornuftige tanker bliver ligesom hængende inde i hans hjerne. Men på et tidspunkt, og det måtte jo komme, vælter det hele bare ud af munden på ham som en eksplosion til forældrenes store overraskelse. De bliver næsten målløse.

Alt vender dog ikke tilbage til de oprindelige udgangspunkter. Johns forældre erfarer, at det, de gør, har store konsekvenser for deres søn, og de finder frem til en ordning, hvor de på skift bor hjemme hos ham. Også John, Saga og Lucas får åbnet for en vigtig snak, og man tror på, at alle kommer lidt klogere videre.