Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Glad på 25 dage?

Hvis man er til positiv psykologi i folkeskolen, kan dette materiale måske give inspiration til trivselsarbejdet i indskolingen og på mellemtrinnet.

Christina Krolmer
Start debatten
21. oktober 2015, kl. 11:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

”Min glade bog i skolen – få glæden ind i klasseværelset på 25 dage” tager afsæt i positiv psykologi, der har fokus på menneskets psykiske sundhed og udvikling eller: trivsel. Målgruppen er primært indskolingen og mellemtrinnet, men ifølge forfatteren er det tilstræbt, at øvelserne ikke er aldersbetingede.

Titel: Min glade bog i skolen

Forfatter: Louise Tidmand

Pris: 375

Sider: 47

Type: Lærervejledning

Forlag: Glæde og Børn

Pris: 250

Sider: 50

Type: Elevbog

Pris: 51

Sider: 25

Type: Arbejdshæfte

Undervisningsmaterialet er blevet til på baggrund af et følgeforskningsprojekt og består af lærervejledning, elevbog og et arbejdshæfte. Lærervejledningen indledes med en indføring i positiv psykologi, hvorefter 25 elevøvelser følger. Øvelserne er opbygget omkring fem områder: "Taknemmelighed", "At gøre en forskel", "Fokus på det positive", "Tankemønstre" og "Fokus på egne styrkesider". Disse øvelser går igen i elevbogen og kan endeligt besvares af eleven i arbejdshæftet.

Den røde tråd i bøgerne er historien om Sara og hunden Fido. Her møder vi også ”tankedetektiven”, der stiller spørgsmål med det formål at få Sara til at ændre tanke- og reaktionsmønstre. I lærervejledningen er endvidere et forslag til et forældrebrev og skabeloner til priser.

”Min glade bog i skolen - få glæden ind i klasseværelset på 25 dage” indeholder store og farverige illustrationer. Materialet egner sig, ud fra min vurdering, bedst til mellemtrinnet i forhold til både læsbarhed og den grad af refleksion, som arbejdshæftets spørgsmål fordrer hos eleverne.

Ingen tvivl om, at flere af øvelserne kan skabe glæde i klasseværelset og hos den enkelte elev, for hvem vil for eksempel ikke gerne have synliggjort sine styrkesider?

Som lærer, AKT- (adfærd, kontakt og trivsel) og inklusionsvejleder har jeg gennem de seneste år læst adskillige kompetente materialer med øvelser til trivselsarbejdet i skolen, der efter min vurdering er bedre end dette. Derfor vil jeg ikke anbefale materialet til mine kolleger. Men er ønsket et komplet undervisningsmateriale med afsæt i positiv psykologi, kan her være inspiration at hente.

I den positive psykologi – og dette undervisningsmateriale – kunne målet med en af øvelserne være at ændre negative reaktions- og tankemønstre til nogle mere positive og ”resursegivende”. Efter min mening er det mindst lige så interessant med trivselsarbejdet i skolen at have det mål for øje at gøre vores elever livsduelige og robuste til at mestre alle de følelser, livet kan fremkalde: både glæden og de negative følelser.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Glad på 25 dage?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS