Lærerens Dag er en international dag, som skal markere lærernes afgørende rolle i forhold til at sikre, at alle børn har ret til en uddannelse. I Danmark foregår det blandt andet ved at elever fejrer dagen ved at lave kage eller skrive postkorthilsner til lærerne. Også skoleledere kan give et kollegialt skulderklap ved at købe en æblenål til lærerene som et symbol på anerkendelse. Nålen forestiller et lille rødt æble og overskuddet fra salget går til et IBIS-projekt, der er med til at uddanne lærere i Bolivia.
Det er IBIS og Danmarks Lærerforening, der står bag kampagnen Lærerens Dag i Danmark. På Folkeskolens Facebook-side eller via boksen herunder kan du sætte et 'Støt Lærernes dag-badge' på din facebookprofil eller sende det til lærere du har lyst til at rose.
Giv et æble-skulderklap på Facebook
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.