Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Giv dine elever et bevidst og levende sprog

Klik for at skrive manchettekst.

Bent Nordheim
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Dansk direkte 4" er et nyt materiale til skriftlig dansk på mellemtrinnet. Sprogformuleringen holdes i fokus gennem forskellige lege, undren, iagttagelse og forståelse.

Elevbogen, som er en éngangsbog, og vejledningen har et danskfagligt skarpt fokus tæt op ad Fælles Mål og de bindende trinmål for 4. klasse.

Rækkefølgen af opgaverne er komponeret ud fra en faglig progression, som det helt klart er værd at følge. Selvfølgelig kan opgaverne løses i en anden rækkefølge, men de kompetencer, der opnås undervejs i strukturen, vil helt klart være mest givende for eleverne. Kompetenceområderne, der arbejdes direkte med, er 1) faglig kompetence, 2) forandringskompetence og 3) social kompetence. De to sidstnævnte kan betegnes som værende ret nye, men dog lige så væsentlige i fremtidens samfund som fagligheden.

Elevbogen indeholder nogle rigtig gode opgaver omkring ordklasserne, tegnsætning og bindeord, men rummer også mange spændende frie skriveøvelser med udgangspunkter i elevernes egen hverdag. Et positivt træk ved bogen er også, at de enkelte emner sjældent strækker sig over mere end en, to til tre sider. Det er overskueligt, man kan se, man kommer frem, og det er en god og rar fornemmelse.

Et eksempel kunne blandt andet være Projekt Cola. Her introduceres projektopgaven i knæhøjde. Man taler om problemformulering, undersøgelse og konklusion. Lidt tidligt i skoleforløbet måske, men nok rigtigt at påbegynde en strukturel tænkning allerede her. Hvad der måske kan være et problem, netop i dette emne, er den plads, der er til rådighed for de skriftlige svar. "Hvad kommer du til at tænke på, når du hører navnet Jolly Cola? Skriv alt det ned, som falder dig ind" og så er der blot afsat tre linjer!

Et andet rigtig godt udgangspunkt for såvel den skriftlige som den mundtlige del af danskfaget bærer overskriften: "Hvem tror du på?" og handler om at vurdere troværdigheden af forskellige udsagn. Det kan have noget at gøre med hverdagens små, banale skærmydsler, hvor forskellige udsagn står over for hinanden.

Udgangspunktet her er et uheld på en cykelsti. Julie og Frederik fortæller hver sin historie.

"Foran kørte en dreng på cykel uden hænder. Han havde høretelefoner på", fortæller Julie, og under en overhaling vælter drengen. Frederik påstår, at Julie skubbede. Hvem tror man mest på? Har det mon nogen indflydelse, at Frederik anvender et par slangord?

Efterfølgende seks spørgsmål lægger godt op til en analyse af situationen og dermed en begrundet stillingtagen.

Lærervejledningen indeholder en udførlig side for side-vejledning med henvisning til såvel de supplerende 45 kopiark som evalueringsarkene. Alt sammen med facitliste. Et materiale, der er lige til at gå til.

Materialet synes dejlig konkret og dybtgående, og godt gennemarbejdet vil det give eleverne en solid platform at arbejde videre på.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Giv dine elever et bevidst og levende sprog

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS