Gid du brækker benene

Antologiens syv, mere eller mindre fantastiske, fortællinger for 5.-6. klasse indledes alle med en side spørgsmål »Tanker om teksten« og afsluttes med et par sider »Opgaver til fortællingen«. Alt sammen i stor overensstemmelse med Merete Brudholms grundige og velskrevne »Læseforståelse, hvorfor og hvordan?«.

Opbygningen kan måske virke lidt tung og stereotyp.

Arbejdsmetoderne findes beskrevet i lærervejledningen. Blandt andet omkring læsegrupper og med en god indføring i tanker og metoder omkring den mundtlige danskundervisning. Omfattende og tidskrævende, ja, men væsentlig, også som forslag og fornyelse til blandt andet rutinerede dansklærere.

Peter Mouritzen lægger titel til hele antologien med »Gid du brækker benene!«.

Det er en rigtig god, lille fortælling om at stå bag en teaterkulisse og vente på sit stikord. Ens hjerne er tom, ordene er væk, alt er væk, men alligevel vrimler tanker og billeder rundt i hovedet på en, mens katastrofen venter på scenen. Og mor og far kikker på. Værre og mere pinligt kan intet være. Udsagnet i fortællingens titel er teatrets lykønskning og skulderklap til den, der skal på, men måske også den eneste »flugtmulighed« fra det, man har rodet sig ud i?

Peter Mouritzens komposition er ikke ligetil. Den er krævende, måske for krævende for en 5.-6. klasse.

Af antologiens andre fortællinger skal Cecilie Ekens »Kong Hvidstens Krone« nævnes. Man kan høre eventyret lige om hjørnet. Og sådan er det. Begrebet »hovmod« bearbejdes og står for fald. Alle eventyrtrækkene anvendes i et meget velbearbejdet sprog, men teksten er for lang. Rejsebeskrivelsen burde, i eventyrets ånd, være ultrakort. Sådan. Færdig.

Når det er sagt, skal det også siges, at plottet er velvalgt og indeholder den personudvikling, der ligger i hele antologiens hensigt: At få en oplevelse, at forstå sig selv og andre, at lære om livet.