Ghettoblaster

Denne bog rammer så præcist ind i en teen-agesprogtone og -tankegang, at det i sig selv er en kvalitet. Den har samme rå, ukrukkedetone og actionfyldte handling som Susan Hintons gamle ungdomsromaner, men er sat i et dansk miljø, der gør den tanden mere vedkommende. Handlingen løber over en sommer i hovedpersonens teenageår, indrammet af hans nutidige, tilfældige møde med en gammel kammerat. Fortællerens lede ved synet af sit voksne spejlbillede sammenholdt med hans erindring om, hvem han var som 13-årig, giver fortællingen en anderledes spændingskurve, idet læseren under hele fortællingen om teenagerens kampe, håb og sejre hele tiden har i baghovedet, at han ikke er endt som den hvide svane i slotssøen, men heller ikke i dyndet på bunden af samme sø. Kickbusch giver et meget ærligt og nuanceret billede af en knægt i et hårdt belastet kvarter, hvor mulighederne for at blive andet end en rod er få. Hovedpersonen er ikke den stakkels underkuede, mobbede dreng, men derimod ham, der slår først og hårdest. Men karakteren er tilstrækkeligt sammensat til, at man forstår hvorfor og deler hans drømme om en anden hverdag bare nogle blokke væk med en adresse, som han kan være bekendt at sige højt. Bogen kan give den provinsielle gennemsnitsteenager et tiltrængt kig ind i hverdagen for unge i mindre heldigt stillede hjem, og den lægger fint op til en diskussion af social arv og andelen af eget ansvar for egne handlinger.