Gevinst for samfundet at mindske ulighed i sundhed

Flere af oplægsholderene på Lægemiddelindustriforeningens konference om sundhed refererede til middellevealderen, hvor der er en markant forskel mellem de lavt og højt uddannede.

"En anden måde at gøre det op på er, at vi ville kunne øge beskæftigelsen med 115.000 mennesker, hvis de lavt uddannede levede lige så længe som de højt uddannede", sagde sygeplejerskernes formand, Connie Kruckow på konferencen.

Det er en pointe, som også arbejdsmiljøkonsulent fra 3F Jesper Lund-Larsen kom med.

"I forhold til manglen på arbejdskraft kunne vi hjælpe regeringen lidt, hvis vi gør noget ved den sociale ulighed. Danmark mister 110.000 leveår per år på grund af tidlig død hos de dårligst stillede", sagde han.

Sygdomme kunne forhindres

Et andet klart budskab kom fra Dansk Sundhedsinstituts direktør Jes Søgaard, som i sit oplæg skulle svare på, om danskerne dør at sygdomme, der kunne forhindres. "Ja, det gør vi", lød hans opsamlende svar efter at have gennemgået en række grafer, som viste, at årsagen formentlig er livsstil og et godt men for lille sundhedsvæsen. Økonomisk bruger Danmark 10 procent mindre på sundhedsvæsenet end andre nordvesteuropæiske lande.

"Vi investerer mindre i sundhedsvæsenet end andre lande, men betyder det, at vi har ti procent mindre sundhed? Det er der intet klart svar på", sagde han.

Connie Kruckow pegede i sit oplæg på, hvad vi i Danmark ikke gør godt nok.

"Vi er på en gal kurs. Forebyggelsen bliver nedprioriteret, fordi der har været fokus på at nedbringe ventelisterne. For her kan resultaterne måles og nås på en fireårig regeringsperiode", sagde hun.

Tiltag for bedre sundhed

Dansk Sygeplejeråd er kommet med et forslag til en national handleplan for sundhedsfremme, som efter Connie Kruckows mening "ligger lige til højrebenet for politikerne". Planen kan summeres op i fem punkter, som er, at der for det første skal opstilles klare og målbare mål for regioner og kommuner. For det andet skal der fokuseres på både den borgerrettede og patientrettede forebyggelse.

"Når vi ved, at 1,7 millioner danskere lider af kroniske sygdomme, så kan vi ikke tillade os at skære ned på den patienrettede forebyggelse. Samtidig ved vi, at der er en social slagside i sundheden. Man ved, hvem der har risikoadfærd, og med den viden kan vi heller ikke tillade os at skære ned på den borgerrettede forebyggelse. Hvis vi ikke gør noget borgerrettet, så får vi patienter, så det er ikke et enten eller. Der skal strammes op begge steder", siger hun til ernaeringogsundhed.dk.

For det tredje skal handlingsplan indeholde strukturelle tiltag som forbud og differentieret moms på fødevarer. Det fjerde punkt er tilbud, der er målrettet de største risikogrupper, og for det femte skal økonomien følge med. "Der er brug for en saltvandsindsprøjtning".

Brug de professionelles kompetencer

Hvis det skal lykkes at forbedre danskernes sundhedstilstand skal samfundet blive bedre til at udnytte de sundhedsprofessionelles kompetencer bedst muligt. For eksempel synes Connie Kruckow, det er et godt initiativ, når skoler ansætter andre sundhedsprofessionelle end læger, så en sundhedsplejerske kan stå for en screening af samtlige børn i indskolingen.