- en ø i Vesteuropa
Af Kjartan Simonsen
Serien: Geofakta
32 sider, 157,50 kroner
Gyldendal
Trods det, at Nordirland har været et varmt emne i de seneste årtier, har det ikke givet sig udslag i form af et stort antal undervisningsbøger. I den nyeste Geofakta-bog behandles konflikten og øens historie i øvrigt i store træk. Men som seriebetegnelsen antyder, er hæftet først og fremmest en geografibog med omtale af eksempelvis klima, erhverv, befolknings- og byudvikling.
I form og kvalitet ligner bogen seriens tidligere udgivelser, det vil sige overskuelige og smukke opslag med masser af billeder, grafer og tabeller. Indholdet er godt og velegnet til målgruppen, som er 7.-9. klassetrin. Hvert opslag indeholder relevante forslag til opgaver og aktiviteter.
Bogens sidste side er et konturkort til fri kopiering. Et godt kort med navne savnes derimod.
Finn Sørensen
Geografi, Samfundsfag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.