Gentagen chikane fik lærer til at sige op

Når hun gik gård- og gangvagt skete det, at der blev råbt efter hende. Ofte blev der kastet noget efter hende, når hun vendte ryggen til eller var for langt væk til at se, hvem der gjorde det. Ofte var det, det samme øgenavn, der blev råbt. Det skete også jævnligt, at døren til et koncentreret klasseværelse blev sparket op af en elev, som løb væk, inden nogen kunne se, hvem det var "Hvis bare jeg kunne kigge dem i øjnene og vide, hvem de var. Jeg ved, de gjorde det for at pisse mig af, og at de var klar over, at det var nærmest risikofrit, og det trigger mig", siger Søs og fortæller, at direkte konfrontationer med elever aldrig har holdt hende vågen om natten.

"Men den skjulte og beregnende provokation virker derimod meget nedbrydende på mig. Næsten lige så nedbrydende var det at opleve kolleger tilkendegive, at man bare skulle være ligeglad. For det kunne jeg simpelthen ikke". Når trusler bliver hverdag Skolen, hun blev ansat på efter sin uddannelse, var placeret i et belastet kvarter og næsten alle elever havde anden etnisk baggrund end dansk. Søs føler, at for mange på skolen valgte at leve med, at en rå tone, trusler og det at smide noget efter lærerne var en del af dagligdagen. "Man forsøger hele tiden at styre uden om konflikter. Det kan være fornuftigt nok. Men på den måde kommer man også til at styre uden om noget, som ikke er i orden. Hele normalbegrebet flytter sig i den grad", siger Søs. Ofte skete der endnu voldsommere episoder på skolen, som ledelsen blev nødt til at handle på.

Skoleledere svigter voldsramte lærere

"Det blev meget tjubang-løsningernes skole. Der blev handlet akut hele tiden. Man glemte at stikke fingeren i jorden, fordi alt skulle løses hurtigt. Men medarbejderne blev klemt. Ledelsen var svær at finde. "Der var ingen systematik i, hvor de var, og de aflyste ofte aftaler. Deriblandt de årlige medarbejdersamtaler og flere samtaler vedrørende faglige og sociale problemer med mine elever. Til sidst opgav jeg bare."

Misunder ikke ledelsen Søs mener, at ledelsen på skolen især svigtede, fordi der aldrig blev etableret ro nok til at skabe rutiner.

"Havde jeg vidst, at der var én, jeg kunne aflevere ubehagelige oplevelser til med det samme - så havde det gjort en forskel. Det ville også have hjulpet mig, hvis ledelsen havde været bedre til at holde deres mødeaftaler. Så ville nogle af de akutte problemer måske også kunne imødegås". Efter to år på skolen har Søs sagt op. "Det var ikke på grund af forældrene og eleverne - det var på grund af ledelsen. En skole som den kræver, at ledelsen ikke kun er tydelig, når alting er gået galt", siger Søs.

"Jeg misunder dem ikke, men de burde have været bedre til at støtte lærerne. Måske kunne de have skubbet nogle af de akut opståede problemer. Akutte problemer bliver som regel også løst bedre, hvis man får tid til at tænke sig om". Søs er ikke lærerens rigtige navn. Det rigtige navn er kendt af redaktionen.