Tilbage i 1986 sendte DLF flere asbestnotater ud til skolernes tillidsrepræsentanter, ligesom Arbejdstilsynet og Statens Byggeforskningsinstitut udsendte anvisninger om, hvordan man fjerner asbest sikkerhedsmæssigt korrekt, og hvordan man forsegler asbestholdige materialer.
I en artikel fra 1986 i fagbladet »Ingeniøren« advarer man om at forsegle asbesten: »Så er asbesten gemt, og jeg er desværre bange for, at den også bliver glemt. Indtil en elektriker altså en skønne dag sætter sin hulsav i gang og pludselig står i en asbestsky. Hvad gør man så?« spurgte en civilingeniør i bladet.
Også arbejdsmiljøkonsulenten i DLF advarede dengang mod indkapsling som en varig løsning. Det kunne blive dyrere i længden, lød udmeldingen. DLF anbefalede, at man på skolerne udarbejdede handlingsplaner for det videre forløb med at få asbesten væk, og anbefalede også registrering af asbesten.
I et par ankesager ved Vestre Landsret i 2001 og 2004 har byggefirmaer fået bødestraffe på 40.000 kroner for at have renoveret skolebygninger uden forinden at have styr på, hvor det forseglede asbest befandt sig. Derved skar de i asbestholdige materialer og var skyld i, at asbestfibre blev frigivet under arbejdet.
hl@dlf.org
Gemt og glemt?
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.