Galatheas forunderlige rejse

Samtlige skoler har i dette skoleår modtaget et klassesæt om Galathea-ekspeditionen. Det er en glimrende, kortfattet og fyndig indføring i ekspeditionens forskellige aspekter, og daglige rapporter i aviserne og informationer via internettet holder os orienteret om ekspeditionens færd.

Hvis man vil vide mere og have en mere grundig og dybtgående beretning om historien bag den første Galathea-ekspedition, kan det varmt anbefales at læse Søren Koustrups bog, som er en fængslende skildring af den første ekspedition i 1845-47. Midten af 1800-tallet var ikke just en periode, hvor der kunne frådses med pengene, og da slet ikke til at få stablet en ekspedition på benene. Intet dansk orlogsfartøj havde tidligere været på en jordomrejse. Men Kong Christian den 8. udtalte: "Nok er vi fattige, men behøver vi også at være dumme?" Rejsen kostede i vore dages penge omkring 40 millioner kroner. Dertil kom de menneskelige omkostninger: tyve personer af de i alt 221 deltagere omkom på grund af sygdom eller ulykker.

Søren Koustrups engagement i skildringen skyldes ikke tilfældigheder; han er efterkommer af tegneren Christian Thornam, som deltog i ekspeditionen, og hvis efterladte skrifter satte Søren Koustrup i gang med arbejdet.

Selvom tilværelsen om bord på et orlogsskib altid har haft sine klart afstukne regler og rangorden, kan der dog godt opstå problemer. Christian Thornam indledte for eksempel en arbejdsvægring i protest mod, at han ikke blev bevilget landlovpenge, til trods for at han skulle stå til rådighed for forskerne - denne arbejdskamp vandt Thornam. Det rimelige havde sejret - en ekspedition uden dokumentation i form af tegninger har jo ringe værdi.

Oplysningerne stammer fra mange navngivne og anonyme kilder, elegant kædet sammen af Søren Koustrup. Hertil kommer, at Christian Thornams sirlige tegninger og dagbogsoptegnelser får bogen til at fremstå som en læseværdig helhed.