Mere end en tredjedel af de klasser, der har inddraget ekspeditionen, har endda kun gjort det nogle få gange, viser svarerne fra 370 folkeskoler. Ekspeditionen skulle ellers bringe den naturvidenskabelige forskning ind i grund- og gymnasieskolerne.
Selv om ekspeditionen kun er nået lidt over halvvejs, er det for sent at få flere folkeskoler og gymnasier til at inddrage Galathea i undervisningen. Lærerne planlagde undervisningen allerede i foråret, og kun ni procent af de folkeskoler, der endnu ikke har brugt ekspeditionen, regner med at inddrage den i de naturvidenskabelige fag, inden den slutter i april.
Undervisningsministeriet skulle være kommet med informationerne om Galathea 3, inden lærerne fastlagde undervisningsplanerne i slutningen af sidste skoleår, lyder kritikken. Undervisningskonsulent Jørgen Balling Rasmussen forstår godt, at der er grænser for, hvilke ændringer lærerne kan nå at foretage, men han mener, at det kommer til at se bedre ud næste år, når ekspeditionen er ovre, for nu ved skolerne, hvad der er af muligheder.
Det er nu, mens ekspeditionen var undervejs, at der virkelig var mulighed for at fange eleverne, mener formanden for Biologiforbundet, Anders Thomsen.
"Næste skoleår har Galathea 3 ingen aktualitetsværdi, men selvfølgelig stadig en undervisningsværdi. Men hvor skal lærerne vide fra, hvordan det kan bruges næste år", spørger han i Ingeniøren.
Landsformand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening Anette Jensen mener også, Undervisningsministeriet er gået glip af en stor mulighed.
"Hvis man virkelig ville noget med den store investering, skulle der i god tid have været serveret en overskuelig kogebog for lærerne for, hvordan Galathea helt konkret kunne bruges i undervisningen", siger hun.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) tager forbehold over for undersøgelsens resultater, men så gerne, at tallene var højere, skriver han i en mail til Ingeniøren, hvor han også afviser, at der ikke var styr på arbejdet op til afgang.
Galathea 3 støder på grund i klasseværelserne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.