Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Fysikemi 6

Klik for at skrive manchettekst.

Gunnar L. Clausen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Med denne den sidste del af lærebogssystemet 'Fysikemi' følges den traditionelle stil op, og vi står med seks elevbøger, hvis omfattende faglige stof rigeligt opfylder læseplanens krav, og med de tilsvarende kopimapper indeholdende et bredt udvalg af øvelser og opgaver, som især lægger op til en lærerstyret undervisning.

'Fysikemi 6' rummer et stort afsnit om atomer og et mindre om dynamik, især aerodynamik om balloner, flyvemaskiner og raketter.

Der er valgt en historisk tilgang til atomfysikken, hvor vi starter med grækeren Demokrit og hans teori om det udelelige atom og gennem beskrivelser af de store fysikeres teorier og eksperimenter når frem til Niels Bohrs atommodel.

Kernefysikken hæfter sig især ved ioniserende stråling og dens skadevirkning. Under kerneenergi omtales både den fredelige og militære udnyttelse.

Atombombernes frygtelige virkning i Hiroshima og Nagasaki beskrives nøgternt og afrundes med en omtale af deres verdenshistoriske følger.

Teksten er omfangsrig og informationstæt og udpræget rettet mod folkeskolens ældste klasser.

Billedsiden er mere beskeden, hvilket indebærer, at flere sider i træk kan være uden illustrationer. Det kan være mindst lige så godt som fyld af unødvendigt opblæste fotografier, men i erkendelse af at en ikke ubetydelig del af eleverne har svært ved længere tekster og er vænnet til mange støttende illustrationer, burde man have ofret lidt mere på den side af sagen.

Kopimappen indeholder et halvt hundrede øvelser og opgaver. Som sædvanlig er mange af øvelserne i atom- og kernefysik fællesforsøg. Dels er der en vis risiko, dels er apparaterne så dyre, at de fleste skoler kun kan anskaffe et enkelt sæt. Det begrænsede apparatudbud betyder ligeledes, at vi stort set finder de samme øvelser i de forskellige lærebogssystemer. Således også her, idet denne forfatter dog sædvanen tro tilføjer et par mindre almindelige specialiteter, for eksempel adskillige forsøg med fosfor- og fluorescens.

Mekanikdelen udmærker sig ved øvelser, som stiller krav til det håndværksmæssige. Eleverne skal fremstille og lave forsøg med raketter og boomeranger.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fysikemi 6

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS