Alle 21 medlemmer af Skive Byråd bakker op om den meget kritiske konsulentrapport fra Kommunernes Landsforening, der betyder afskedigelse af skoledirektør Magne Uldall og to andre topchefer, der ikke har kunnet finde ud af at samarbejde ordentligt i chefgruppen på rådhuset. Der skal nu forhandles en fratrædelsesaftale for de tre fyrede chefer.
Det har ikke været muligt at træffe skoledirektør Magne Uldall for en kommentar.
Rapporten kommer også til at betyde en ny forvaltnings- og udvalgsstruktur fra 1. februar 2000, så hele børneområdet, herunder folkeskolen, samles i en børne- og familieforvaltning, der politisk skal styres af et børne- og familieudvalg. Ny formand bliver den hidtidige socialudvalgsformand, gårdejer Peder Chr. Kirkegaard, Venstre. Undervisningsudvalgets hidtidige formand, Bodil Dahl Christensen, De Konservative, får plads i det nye udvalg.-Peter Linderoth Sørensen er freelancejournalist
Fyring effektueret
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.