"Vi venter et år med at tage beslutninger om specialundervisningen. Det vil være et voldsomt pres, hvis vi gennemfører ændringer med virkning fra 1. august", siger formanden for børne- og kulturudvalget, Kaj Refslund (V), til Fyens Stiftstidende.
Han henviser til, at der i høringsfasen er kommet en række forhold frem, som udvalget gerne vil have mere tid til at arbejde med. Blandt andet har skolebestyrelsen på Ullerslev Centralskole gjort indsigelse mod at samle kommunens yngste elever med indlæringsvanskeligheder på Borgeskovskolen i Nyborg. Skolebestyrelsen vil selv beholde sine elever, blandt andet i frygt for at en centralisering af omkring 50 elever fører til en "skole i skolen".
At politikerne nu ændrer kurs betyder, at udvalget ikke kan levere den besparelse en million kroner, som budgetforliget for i år kræver.
"Vi vil ikke for enhver pris beslutte så omfattende ændringer uden med sikkerhed at vide, at grundlaget er i orden. Specialundervisning handler om de svageste elever, og folkeskolen skal blandt andet måles på, hvor dygtige man er til at tage sig af dem", siger Kaj Refslund.
Fynske politikere lytter til skolebestyrelse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.