Fynsk kommune halverer antallet af indstillinger til PPR

De foreløbige resultater viser, at antallet af indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, er mere end halveret - fra 755 i 2007 til 342 i 2009. Det har frigjort resurser til, at skolepsykologerne kan arbejde mere understøttende.

"Der er også kommet færre ansøgninger om støtte eller specialtilbud, og skolerne udviser store kreativitet for at gå nye veje", sagde undervisningschef Tonni Leicht Jørgensen, da han præsenterede kommunens strategi på KL's konference om styring af specialundervisning.

Ofte kom vi for sent i gang

Fem kommuner blev lagt sammen til Faaborg-Midtfyn, og selv om den nye kommune fylder pænt på landkortet, overtog den ingen specialskoler fra Fyns Amt. Det har givet kommunen anledning til at se på, hvordan den udvikler sine egne tilbud.

"Som så mange andre har vi haft en årelang stigning i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning. Vi har forsøgt at gå mange veje, men der er ikke blevet færre af dem. Tværtimod får flere og flere en diagnose, ofte med en ekskluderende effekt", sagde Tonni Leicht Jørgensen.

Kommunen brugte oceaner af tid på børn med vanskeligheder. Der blev holdt møder og skrevet ansøgninger, hvorefter andre skulle undersøge eleverne.

"Det gav lange ventetider, så ofte kom vi for sent i gang med at gøre noget. I mellem tiden var eleven kommet i endnu større vanskeligheder, hvorefter der var behov for en endnu større indsats", fortalte Tonni Leicht Jørgensen.

Lærere har tit forslag til det næste skridt

For at flytte fokus til en forebyggende indsats lægger kommunen flere resurser ud på 17 skoler, som til gengæld får et større ansvar for eleverne.

"Vi ændrer kulturen fra en eksklusions- og ansøgningskultur til en vi-går-i-gang-kultur. Det vil fortsat være børn, som skal udredes, men der er intet i vejen for, at vi sideløbende går i gang med at støtte eleven på skolen. Her kender lærere og pædagoger eleven og har allerede forsøgt sig med nogle ting. Ofte har de forslag til, hvad man nu bør gøre. Det er et godt sted at tage udgangspunkt", sagde undervisningschefen.

En forudsætning for at få succes er, at skolerne har flere penge til at anvende samlet, understregede han. Ellers kan de ikke løse opgaven med at forebygge.

"Skolerne skal kende deres budgetter, så de kan fastansætte personale frem for at skulle ansætte midlertidigt med den usikkerhed, det giver for den pågældende medarbejder. Skolen skal også kunne udvikle personalets kompetencer og udvikle solide, inkluderende strukturer. Den enkelte lærer kan let føle sig magtesløs, men ved at lægge resurserne ud får skolerne kompetencer til at understøtte lærerne. På den måde flytter man fokus fra det, man ikke kan, til det man kan".

En forudsætning at forvaltningen arbejder konsultativt

Selv om skolerne opruster medarbejderstabens kompetencer, må de ikke stå alene. Forvaltningen har en central rolle som medspiller.

"Forvaltningen skal understøtte skolerne frem for blot at fungere som et administrativt kontor, der læser beskrivelser og behandler ansøgninger. Forvaltningen skal arbejde konsultativt, og det skal embedsmændene udvikles til", sagde Tonni Leicht Jørgensen.

Forvaltningen skal også initiere kurser, efteruddannelse og metode- og skoleudvikling.

"Det giver en fantastisk gevinst, når skolerne oplever, at de kan få hjælp til opgaven. De erfaringer, vi gør os, samler vi op, så det, der virker på én skole, kan blive bredt ud til de andre skoler", sagde han.

Andre forudsætninger for at nå målet er, at skolerne kender forventningerne til, hvilke elevgrupper de skal kunne rumme, og at kommunen etablerer relevante samarbejdsfora med for eksempel PPR og sundhedsplejen. Der skal også skabes et fælles sprog og tilgang til opgaven, så hele kommunen har de samme mål for øje.

"Vi arbejder med LP-modellen netop for ikke at have fokus på den enkelte elevs mangler. Det sikrer en fælles tilgang til opgaven", sagde Tonni Leicht Jørgensen.

LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Metoden går ud på at integrere så mange elever som muligt i normalundervisningen.

Det er ikke et besparelsesprojekt

I skoleåret 08/09 brugte Faaborg-Midtfyn Kommune næsten 24,5 millioner kroner på henholdsvis almindelig specialundervisning som læsekurser, AKT (adfærd, kontakt og trivsel) og anden specialpædagogisk bistand og til enkeltintegrerede elever.

I år sker der forskydninger mellem to af de tre poster. Skolerne får 500 kroner mere pr. elev til AKT og anden specialpædagogisk bistand. Til gengæld falder beløbet til enkeltintegrerede elever fra lidt over ti millioner kroner til seks millioner. Tonni Leicht Jørgensen håber, at den udvikling fortsætter.

Trods et samlet fald fra 24,5 til 22,9 millioner kroner fra 08/09 til 09/10 er der ikke tale om et besparelsesprojekt, forsikrede Tonni Leicht Jørgensen på KL's konference.

"Differencen bruger vi til at udvikle vores egne specialtilbud til de elever, vi ikke kan rumme i den almindelige undervisning. Den proces er vi i gang med, men vi håber at kunne flytte endnu flere resurser ud på skolerne".