Furesø har anlagt 60 skolehaver

Det gavner at lade elever komme i køkkenet tidligt. Det er erfaringen på Stavnholtsskolen i Farum. Når eleverne kommer i 2. klasse, så anlægger de skolehaver, og så høster de når de kommer i 3. klasse. Råvarerne bliver brugt i skolekantinen, og eleverne er med til at forberede og sælge maden til resten af skolen.

Irene Jakobsen er madkundskabslærer og projektkoordinator på projektet Kantinehaver på skolen. Hun fortæller, at oplevelserne fra 2. og 3. klasse følger eleverne, når de senere får madkundskab på skolen.

"Jeg har lige sidder og snakket med en af mine gamle elever. De får lyst til at udvikle videre på de ting, vi satte gang, da de var små. Og vi kan også se, at vores børn spiser utroligt mange grøntsager", siger Irene Jakobsen.

"Eleverne laver mad til hele skolen. Klassen bliver delt i fire grupper, og så er hver gruppe med i køkkenet en hel dag i efteråret. De er med fra morgenstunden. De får et lille hygiejnekursus. De har kokkehuer på. De anretter portioner. De har en pengekasse og sælger maden, og så spiser til sidst. De gemmer også skrællerne og går over til grisene med dem".

Grøn bevægelse giver eleverne jordforbindelse fra højbedet

Når Irene Jakobsen får eleverne i madkundskab, bygger hun oven på de erfaringer, eleverne har fået fra kantinehave-projektet.

"Jeg har en 4.-klasse i madkundskab. De ved mange ting, når de begynder. De har renset grøntsager i haven, de kender processerne, de har haft med knive at gøre, de ved, hvordan man omgås i et køkken", siger Irene Jakobsen. Og hun er også ved at videreudvikle projektet.

Hun har en plan for, hvordan hun kan videreudvikle bæredygtighed, når eleverne når 5. klasse.

"Vi er ved at lave en aftale med Kvickly om, at vi kan hente grøntsager, der ikke bliver solgt, så vi kan lave noget ud af det. Vi bruger meget energi på bæredygtighed".

Kommunal satsning

Det er ikke kun Stavnsholtskolen, som har skolehaver. I alt er der nu anlagt 60 økologiske skolehaver i Furesø Kommune. Det er både skoler, daginstitutioner og fritidsordninger som har skolehaver. Det er forskelligt, hvordan den enkelte skolehave bruges, men alle haverne er anlagt i samarbejde med foreningen Haver til Maver. Det er en kommunal beslutning om, at alle elever i løbet af deres skoletid skal gennem mindst et skolehaveforløb, som har giver haverne et boost.

Evaluering: Skolehaveundervisning bør baseres på læringsmål

Udgifterne til skolehaverne er på budgetterne hos det kommunale udvalgfor natur, miljø og grøn omstilling, som sammen med udvalget for skole og ungdomsuddannelser er de primære politiske kræfter bag skolehaverne.

"Folkeskolen handler ikke kun om undervisning, men også om dannelse og personlig udvikling. Det er vigtigt for os, at eleverne lærer, hvordan de kan påvirke den verden, de lever i, også fra et bæredygtighedsperspektiv," siger skoleudvalgsformand Henrik Poulsen i en pressemeddelelse.

Kommunen har allieret sig med Haver til Maver og gennem forløbet, har de blandt andet stået bag en skolehave-efteruddannelse til 21 lærere og pædagoger i kommunen. Målet har været, at den enkelte institution skulle bruge skolehaven, som det bedst passede.

"Havde vi trukket et rigidt koncept ned over hovedet på dem, havde vi aldrig fået de her resultater. Vi stoler på at lærerne er klogere, end vi er - især når de har så meget faglighed med fra Haver til Maver. Deres bidrag har gjort arbejdet for at få skolehaverne ud i kommunen til en både nemmere og mere inspirerende opgave at løfte", lyder det fra Henrik Poulsen.