Funktionsnedsættelser kan skygge for sociale problemer

Når fagpersoner overser sociale problemer, skyldes det enten, at de anvender handicappet som forklaringsmodel eller søger at løse problemerne inden for deres eget faglige regi uden at kontakte professionelle med viden om de sociale problemer.

Det skriver antropolog Stine Grønbæk Jensen i rapporten "Handicap og sociale problemer", som hun har lavet for Servicestyrelsen ud fra interview med 27 såkaldte videnspersoner fra brugerorganisationer, vidensinstitutioner, kommunale myndigheder samt kommunale og regionale tilbud på henholdsvis handicap- og udsatteområdet.

De interviewede arbejder med funktionsnedsættelserne ADHD, autisme, hjerneskade, udviklingshæmning, blind/svagsynet, døv/hørehæmmet og bevægelseshandicap.

"Når man har en diagnose, risikerer man lettere, at den faglige nysgerrighed forsvinder hos personalet. Diagnosen bliver en valid forklaringsmodel. Hvis vi andre begyndte at opføre os anderledes, aparte og ændrede adfærd, så ville vi forhåbentlig have nogen, der kunne hjælpe os med at afdække: 'Hvad handler det her om?' Der kan være ting i spil, som gør, at personen faktisk reagerer hensigtsmæssig på en ikke hensigtsmæssig situation," siger en medarbejder fra en brugerorganisation i rapporten.

Ensomhed udbredt blandt mennesker med handicap

Videnspersonerne fremhæver ensomhed - i dens mange aspekter - som en hel central problemstilling hos alle handicapgrupper. Flere af dem vurderer, at mennesker med funktionsnedsættelser er overrepræsenteret, når det handler om ensomhed.

Ensomheden kan skyldes forhold, som intet har med funktionsnedsættelsen at gøre, men i undersøgelsen går Stine Grønbæk Jensen efter svar på, om der er særlige forhold, som kan øge sårbarheden i forhold til ensomhed for mennesker med funktionsnedsættelser.

De interviewede peger blandt andet på, at mennesker med funktionsnedsættelser kan have svært ved at aflæse sociale spilleregler, og det kan føre til social eksklusion, for eksempel for mennesker med autisme eller ADHD. Afvigende adfærd kan også medføre social eksklusion, for eksempel hos mennesker med autisme eller hjerneskade.

"Én af de ting, der er karakteristisk for unge med autisme og ADHD er, at de har svært ved alt, der har noget med det sociale at gøre. De føler sig afvist og mangler sociale færdigheder, så de kommer let til at dumme sig i mødet med andre unge", siger en medarbejder for en vidensinstitution og fortæller om en autistisk dreng i en almindelig klasse.

"Noget af det han så, at de andre begyndte at gøre i 5. 6. klasse, det var, at de lavede high5, når de mødtes om morgenen. Det var lidt sejt. Han ville gerne være en del af det, men kom til at opfatte det meget konkret som om, at hvis man giver high5, så er man del af gruppen. Så han begyndte at gøre det hele tiden, indtil de andre blev vildt irriterede over det. Det fik den stikmodsatte virkning".

Ensomme kan godt være omgivet af mange

En overbeskyttet opvækst på specialskole og forældre, der gør barnet afhængig af sig, begrænser mulighederne for at udvikle sociale kompetencer. Det samme gør manglen på tilstrækkelig ledsagelse til at komme ud af huset og manglende deltagelse i uddannelse, arbejdsmarked og foreningsliv.

Men ensomheden optræder også hos mennesker, der er omgivet af mange andre.

"Ensomhed kan overses hos mennesker, der lever det meste af livet i bo- og beskæftigelsestilbud, og altid er omgivet af andre. For eksempel hos mennesker med udviklingshæmning", lyder et rapportens mange udsagn.

Grund til at se nærmere på depression

Ud over ensomhed beskriver undersøgelsen problemer med rusmidler, vold, kriminalitet, gæld og hjemløshed. Den giver sig dog ikke ud for at være udtømmende eller dybdegående, men er tænkt som et bidrag, som Servicestyrelsen såvel som andre vidensinstitutioner kan lade sig inspirere af og bygge videre på i nye undersøgelser.

Således peger mange videnspersoner på depression som et udtalt problem blandt mennesker med funktionsnedsættelser.

"Depression udfoldes ikke i undersøgelsen som et socialt problem, da det kan diskuteres, om problemstillingen har en social karakter. Depression fyldte imidlertid meget i de gennemførte interviews, hvilket peger på et opmærksomhedsfelt i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser, som det ville være væsentligt at undersøge dybere andetsteds", skriver Stine Grønbæk Jensen.

Læs undersøgelsen via linket til højre.