Fugleskræmslet

<p> <br>Undertitlen på Wung-Sungs nye roman er "En teenage-gyser", og den skal også nok få blodtørstige piger og drenge til at spærre øjnene op. Det ret spinkle plot er ikke det væsentlige; centralt står en række decideret ulækre højdepunkter, som de teenagere, bogen er skrevet for, sikkert vil fryde sig over. Denne anmelder fik mareridt natten efter læsningen, men det må vel nærmest betragtes som en kompliment til Wung-Sungs billedskabende evner.</p><p>Romanen tager sin begyndelse, da drengen Mick er blevet sendt på landet efter at have begået et indbrud. Han møder den lokale ungdom og får både venner og fjender; der går ikke lang tid, før uhyggen kommer snigende, og snart går det også op for læseren, at Mick ikke bare er paranoid. Wung-Sung ved, hvordan man skaber suspense, der giver ondt i maven, og han lader flittigt personerne tage nogle meget dumme beslutninger, fordi de ikke ved nær så meget som læseren. "Nej, nej", tænker man på hver anden side, "så skynd dig dog væk!", men den ene efter den anden vader lige i fælden. Resultatet udpensles derefter på grummeste vis ...<br><br>"Fugleskræmslet" <i></i>er let læst, elementært spændende og ret klam. Mod slutningen tager historien et meget umotiveret spring fra splatter til spøgelseshistorie, og der er ingen forklaring på, hvorfor massakren også skal gå ud over de uskyldige. Men kan man se bort fra nogle løse ender, er der altså gedigne gys undervejs til dem, der tør.<br></p>