Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

FTF: Vi vil have en rigtig lønkommission

Hvis fagbevægelsen skal deltage i en lønkommission, skal regeringen komme med et nyt udspil, lyder meldingen fra hovedorganisation FTF. Dermed er bolden spillet over til finansminister Lars Løkke Rasmussen.

Jan Kaare
Start debatten
18. september 2008, kl. 13:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er ikke nok, at regeringen har en overskrift, der lyder rigtig. Indholdet skal også være i orden. I realiteten er det en overenskomst- og ikke en lønkommission, som finansministeren foreslår", siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Se kun på lønforhold

I udspillet fra regeringen står der, at kommissionen skal beskæftige sig med vidt forskellige emner som ledelsesrum, decentralisering og fleksibilitet.

"Det, som fagbevægelsen ønskede i foråret og hen over sommeren, nemlig en kommission der ser på lønforhold, er pludselig kun et lille element. Det, der fylder mest, er overenskomststof, der ikke skal tages op i denne sammenhæng. Meget i udspillet kan jeg genkende fra det, Personalestyrelsen kørte frem med under forårets overenskomstforhandlinger. Det kom de ikke igennem med dengang, og det gør de heller ikke nu", siger lærerformanden.

I oplægget er det nævnt, at kommissionen ud over alt det andet også skal analysere nogle lønrelationer. Den del kan lærerne, pædagogerne og de andre grupper i FTF godt støtte.

En del kan bruges

"Tre ting har været vigtige for os: Det skal betale sig at tage en uddannelse, mænd og kvinder skal have lige løn - og der skal være lige løn i den offentlige og private sektor. De tre ting står centralt i kommissoriet, og vi har fået den kombination af parter og eksperter, vi har ønsket. På de punkter er der fuld opbakning til kommissoriet i FTF. Men regeringen prøver at få kommissionen til at handle om alt muligt andet. Det skal vi have ud, hvis FTF skal være med", siger FTF-formand Bente Sorgenfrey i en pressemeddelelse.

Anders Bondo Christensen er mere skeptisk indstillet:

"Det ville være synd at sige, at jeg har den store tiltro til, at en lønkommission ændrer verden, men det er fint nok at få lavet de analyser af lønstrukturen, som fagbevægelsen har bedt om."

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra finansminister Lars Løkke Rasmussen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

FTF: Vi vil have en rigtig lønkommission

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS